46 / 196
Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902
gælder f. eks. Frederiksberg allé, svarende til
Champs Elysées, og andre store akser som
Jagtvej, Nørre Allé, Øster Allé m.v. Ved
omlægningen af jernbanen i 1860erne kunne
det gamle banetracé omdannes til Sønder
Boulevard, og på Østerbro blev Strandboule
varden anlagt.
FORSTADSUDVIKLING OG NYE
BYPLANIDEALER 1900 -1940
Omkring 1900 var forstadsudviklingen
omkring storbyerne allerede i fuld gang, især
langs jernbanerne. Samtidig var der en intens
byplandiskussion, om byarkitektur og over
ordnet struktur og m.h.t tætte bydele og for
stæder. Camillo Sittes idéer om byens kunst
neriske grundlag23vandt mange tilhængere,
og de engelske og tyske havebyidéer24blev
spredt over Europa.
Fælles for Sitte og havebyidéerne var foku
seringen på byens rum, med en variation af
kortere og længere sigtelinjer, buede og slyn
gende gadeforløb, opdeling på gader af for
skellig størrelse og rolle, markering af vigti
ge gader og pladser ved højere eller tættere
bebyggelse eller monumentalbygninger,
ligesom varieret samspil mellem bebyggelse,
parker og vand. Samtidig var der en kritik af
disse romantiske idealer fordi helheden ikke
Fig. 9. Otto W agners G rossstadt-plan 1911. Posch 1981.
Fig. 10. København. Strinz' plan 1908.med udsnit af
Brønshøj. Stadsingeniørens Direktoratl942.
fremstod som rationel. Otto Wagners regel
mæssigt udformede storbyprojekt Die Groß
stadt fra 191125er et eksempel på en mere rati
onalistisk opfattelse. Wagner udvikler tradi
tionen fra Haussmann og Cerdå, som netop
var blevet kritiseret af Sitte. En tidlig »funk
tionalistisk« byplantilgang, med overordne
de trafikstrukturer og opdeling af byen i
funktionelle zoner fremkom allerede i disse
år, Tony Garniers projekt Une cité industriel
le i 1901-04, som også havde byarkitektoni
ske fordybninger.
I byplankonkurrencen om København i
1908 var Carl Strinz" vinderforslag inspireret
af Camillo Sittes idéer, (se side 26). Planen er
en detailleret vision af byens fremtidige
udseende, med et tæt net af buede og krum
mede veje af forskellig størrelse og bredde,
og en variation af etagehuse og haveboliger
og med mange parker, pladser og torve. To
lokalbaneslynger gennemløber de nye byde
le. Aage Bjerres andenpræmieplan repræsen-
43