53 / 196
Bo Larsson
Fig. 20. Helsingfors, Kottby. Helsingfors planerar, 1980.
landsgadekvarteret, ved Sønder Boulevard
og i Alholmkvarteret. Mere regelmæssige,
men byarkitektonisk bevidst planlagte kar
réer finder man f. eks. i Classens have, Horn-
bækhus, i Enghave og ved Toftegårds plads.
Bispebjerg illustrerer udviklingen fra det
Unwin- og Sitteinspirerede miljø omkring
Grundtvigskirken, til den gradvise åbning af
karréerne langs Skoleholdervej og den gen
nemførte parkbebyggelse omkring den grøn
ne sigtlinje fra syd imod kirken. Howards og
Unwins havebyideal kan tydligt aflæses i
Vigerslev haveforstad, Grøndalsvænge, Val
by Vænge og "Den engelske haveby« (Tjør
nevang) på Brønshøj. Bakkehusene og
Emdrupvænge illustrerer overgangen til de
mer regelmæssige klassicistiske og funktio
nalistiske byplanmønstre.39
Sitte-inspirede karréer findes i Stockholm,
udover Rodabergsområdet og Lårkstaden,
ved Karlaplan, ved Norrtull og i dele af
Södermalm. I Helsingfors er Tölö/Töölö40
det mest kendte eksempel og i Oslo findes
udover Torshov bl. a. Sagene med de berøm
te, monumentale Sageneterrasserne. Med
hensyn til have- og villabyer fra 1910erne og
1920erne, må, udover de ovenfor nævnte,
også fremhæves Alvik - Nockebyområdet i
Stockholm og Vallgård/Vallila og Kottby/
Kåpylå, i Helsingfors. Mellem Alvik og
Nockeby er en række små havebyer anlagt
omkring en forstadssporvej, som stadig eksi-
Fig. 21. Göteborg, Kungsladugårdplanen 1913. Bjur 1984.
50