62 / 196
Byplanhistorisk perspektiv på Københavns udvidelse i 1901/1902
NOTER
1. Bremerholm, Christianshavn, Frederiksstaden
og Frederiksholm.
2. Her blev store arealer bebygget med tæt,
usundt spekulationsbyggeri uden tydelige
overordnede byplanidéer, men Lægeforenin
gens boliger viste, at der fandtes alternativer.
De blev planlagt i 1853 som svar på koleraepi
demien dette år. Det var åbenbart, at byen ikke
længere kunne sluttes inde bag voldene.
3. Allerede i 1854 havde professor J. Wilkens
fremlagt en plan med karrébebyggelse helt ud
til søerne, dog med friholdelse af Tivoli og en
smal grøn ring langs voldgaderne. Militæret
ønskede en tæt udbygning, da indtægterne fra
salget af grundene skulle bruges til de nye for
svarsanlæg.
4. Hele forløbet omkring voldterrænets og bro
kvarterernes udbygning er indgående beskre
vet af Steen Eiler Rasmissen og Peter Bredsd-
orff i Holm & Johansen 1941 og i Rasmussen
1969 og Thomassen 1988.
5. Jf. Bobek & Lichtenberger 1966, Hall 1986 og
Wulz 1979.
6. Jf. Hall 1986.
7. Jf. Hofer, Kubelik & Tscherkes 1996.
8. jf. Bjur 1984 og Fog & Westerlind 1979.
9. Jf. Lejnieks 1989.
10. Jf. Harms & Schubert 1989.
11. Jf. Purchla 1990.
12. Jf. Amsterdam Planning Department 1983 og
1994.
13. Jf. Benevolo 1993, Hall 1986 og en lang række
andre kilder.
14. Karréernes karakteristiske afskårne hjørner
danner små pladser i gadekrydsene. I dia
grammer vises, hvordan karréerne kan bebyg
ges på forskellige måder, og hvordan åbne
pladser, parker og monumentalbygninger kan
indpasses i det overordnede system.
15. Jf. Hall 1986.
16. Det 19. århundredes planlægning i Stockholm
er bl. a, beskrevet i Eriksson 1990, Hall 1986 og
1991 og Åstrom 1993
17. Jf. Hall 1986 og Lampel 1982.
18. En interessant oversigt over Balkanlandenes
byplanlægning i de 19. og 20. århundreder,
findes i Book 1996.
19. Se bl. a. Lorange & Myhre 1991 og Oslo
Byplankontor 1960.
20. Jf. Bjur 1984, Eriksson 1990 og Åstrom 1993.
21. Dette var dog sandsynligvis ikke Hobrechts
hensigt.
22. Berlins planlægning i det 19. århundrede er bl.
a. behandlet i Blomeyer 1990, Hall 1986 og
Sandell 1984.
23. Camillo Sittes bog Der Städtebau und seinen
künstlerischen Grundlagen blev udgivet i
1889 og læst i store dele af Europa, ikke mindst
i de skandinaviske lande.
24. Ebenezer Howards bog Garden Cities of Tom
orrow (1901) og Raymond Unwins bøger
Town Planning in Practice (1909) og The Art
of Designing Cities and Suburbs (1911) blev
spredt i mange lande. Unwins bog kom igså i
tysk udgave, og der er mange paralleller mel
lem Unwins planer og f eks Heinrich Tes-
senows planer for havebyen Hellerau ved
Dresden.
25. Wagners byprojekt var en strukturplan for
Wiens udvikling med en uddybning for byens
XXII. distrikt.
26. I bogen om Københavns indlemmede distrik
ter, udgivet af stadsingeniør Olaf Forchham
mer i 1942, beskrives gadenettet i Strintz' plan
som »overbroderet med Detailler, der slører
de store Linjer« og vejnettet som »nærmest
labyrintisk med sine kurver og slynger«. I
samme år skriver Steen Eiler Rasmussen og
Peter Bredsdorff i bogen København 1840 -
1940 (udgivet af Axel Holm og Kjeld Johan
59