113 / 196
Lars Cramer-Petersen
- arealerhvervelser ind under kommunens
egen planlægnings- og beslutningskompe
tence, det gjaldt først og fremmest arealer til
en stor kirkegård nordvest for Bispebjerg
Bakke »Bispebjerg Kirkegård«, og til et nyt
stort hospital nord for Lersøen og op mod
Bispebjerg Bakke - det senere af arkitekt
MartinNyrop tegnede »Bispebjerg Hospital«.
I indstillingen til Københavns Magistrat
argumenteres yderligere, at man »finder en
vis retfærdighed i, at København søger at
hjælpe sine nabodistrikter ud over de van
skeligheder, som den store by ved sin nære
beliggenhed forårsager dem. Hjælpen skulle
ydes, selvom naboområderne ville nyde godt
af Københavns nærhed«. Af borgmester Bo
rups forelæggelsestale fremgår, ar hans syns
punkt var, at indlemmede man ikke nu, ville
byen blive klemt inde, og skulle man herefter
til at indlemme, ville der være meget vanske
ligere. »Nu var naboerne ivrige efter at kom
me ind under København, som rådede over
og kunne udbygge alt det, somnaboerne ikke
havde midler til selv at bekoste: trafikmidler,
skoler, brandvæsen, vandvæsen, kloakering,
renovation, elektricitet og gas m.m.«.
I juni 1899 var forslaget om indlemmelse af
Brønshøj sogn i Københavns kommune til
behandling i Københavns Borgerrepræsenta
tion. Forinden havde der i et særligt udvalg
med repræsentanter fra Brønshøj-Rødovre
sogneråd og fra Københavns Magistrat været
i forhandlinger.
Sognerådet fremkom her med forslag, at
kommunen skulle indlemme hele Brønshøj
sogn (matrikelområderne Husum, Vanløse,
Brønshøj, Utterslev og Emdrup), mens
Rødovre sogn, selv om man også herude
havde sympati for at komme med ind under
København, skulle forblive en selvstændig
sognekommune.
110
Borgmester Borup, der var en af Køben
havns repræsentanter i udvalget, blev over
rasket over dette sognekommunale udspil,
som det senere nævnes »var han ved at falde
ned af stolen«. Men da de københavnske
repræsentanter i foråret 1899 havde været
rundt i området og blev mere og mere
begejstrede, var de efter en god middag
hjemme hos sognerådsformand proprietær
Thierry på Emdrup Ladegård enige om, at
hele Brønshøj sogn skulle indlemmes.
Der var enighed om, at der længst muligt
måtte være dyb hemmelighed om sagen,
men det sivede alligevel ud. Sognerådsmed
lemmerne frygtede, at det hele nok gik i styk
ker, for nu havde man i Valby og Sundby fået
nys om sagen, og nu ville de sikkert også ind
lemmes!
Indstillingen af 26. juni 1899 til Borgerre
præsentationen kommer man dels ind på,
hvorvidt Brønshøj sogn kan opretholdes som
en selvstændig kommune, der kun i enkelte
retninger har fællesskab med København.
Det fraråder Magistraten på det bestemteste.
Dog er der en vis betænkelighed ved, at sog
nets landlige karakter kan bevirke, at de gæl
dende københavnske bestemmelser ikke kan
anvendes fuldtud i dette landsogn. Alle de
forhold nævnes udførligt i indstillingen og
som anbefaler, at »den ærede Borgerrepræ
sentation« vil slutte sig hertil og derfor
bemyndige Magistraten til at gå til Inden
rigsministeriet med andragende om, at der
må blive gjort skridt til at muliggøre indlem
melsen. Udgangspunktet herfor er et særligt
af magistraten udarbejdet lovudkast.
Det er bemærkelsesværdigt, at det var
København selv, der formulerede lovudka
stet - ikke som det ville have været i dag
Indenrigsministeriet. Magistratens »Udkast
til Lov om Brøndshøj Sogns Indlemmelse
under Staden Kjøbenhavn« blev med alle