112 / 196
Fig. 2. Brønshøj setfra sydvest kort efter 1900. Udstykningen til villabebyggelsen ved Tølløsevej og Hvalsøvej er i gang.
Nogle parceller er solgt og harfået opsat små havehuse. En ny grundejer har købt en udrangeret københavnsk dobbelt
dækker sporvogn som sitførste domicil i Brønshøj. Arealet blev de næste ti år bebygget med villaer og mindre etageejen
domme. I baggrunden ses Brønshøj kirke. Frederikssundsvej løber mellem de to bygninger til venstre. Brønshøj Museum.
fordi de enkelte familier var giftet ind i hin
anden. Kun få andre steder traf man på den
tid så mange gamle bygninger, bøndergårde,
der, som den dengang endnu bevarede gam
le præstegård, stammede fra tiden efter sven
skekrigene (1658-1660)«. De fem landsbyer
og deres beboere havde i århundreder nydt
godt af hovedstadens nærhed. Man tjente
godt ved salg af mælk, grøntsager, æg, fjer
kræ og slagtegrise og -kvæg på storbyens
markedspladser og torve. Men desuagtet
ikke et tilstrækkeligt beskatningsgrundlag til
at påtage sig de nye opgaver, som hovedsta
dens nærhed medførte.
FORHANDLINGERNE
De to parter i det spil om kommende kom
munale skel var: Det daværende sogneråd i
Brønshøj-Rødovre kommune og Køben
havns bystyre (Magistraten og Borgerre
præsentation). Begge parter var indstillet på
en indlemmelse, men i begyndelsen med for
skellig motivering og med forskellige ønsker
om omfanget. Forhandlingerne skete dels i
fuld offentlighed, dels ved snævre forhand
linger under private former.
Københavns hovedinteresse gjaldt, som
nævnt at få kommunens - borgmester Borups
109