Lars Cramer-Petersen
et bekymringer, når der mellem sivbevoks
ningen var slagsmål om, hvem der nu skulle
være Majas kæreste!
Også i Vanløses opland var tidligt kommet
en forstadsudbygning, dels ved den i
1880'erne anlagte stationsbygning til Frede-
rikssundsbanen, dels ved udstykkede area
ler til mindre virksomheder ved Skjulhøj
Alle. Selve Vanløse landsby lå forholdsvis
upåvirket med landbrug og gartnerier helt
ude ved Damhusengen.
Landsbyerne Brønshøj og Emdrup var så
småt begyndt at fornemme forstadsudbyg
ningen, mens Ffusum stadig var et land
brugssamfund med en perfekt stjerneud
stykning efter udskiftningen omkring hun
drede år tidligere.
Sognerådets formand var proprietær,
E.Thierry fra Emdrup Ladegård. I en avisar
tikel fra 1926 beskrives han som enmeget elsk
værdig mand, men »noget af en Mussolini«
med sin magtfuldhed. Han anviste bestemt
hvert sognerådsmedlem den stol, han skulle
sidde på og udnævnte dem derpå til med
lemmer i de udvalg, hvor der skulle besættes
pladser. Sognerådsprotokollerne viser klart,
hvorledes han med fast hånd styrede sit sog
neråd.
Budgettet var på omkring 65.000 kr., hvor
fra de fleste kom fra hartkornsskatter (jord
værdiskatter). I sognet var 6500 indbyggere,
og arealet var 3600 tdr. land, til sammenlig
ning var selve Københavns areal før 1901,
4000 tdr. land.
En anden magtfaktor i landsbysamfundet
var de nydannede grundejerforeninger, væ
sentligst den i 1898 dannede Brønshøj Grund
ejerforening, som i høj grad - udover talrige
selskabelige sammenkomster - tog sig af
landområdets udbygning og infrastruktur.
Som et kuriosum kan i den forbindelse næv
nes, at en vis redaktør Th. Stauning den 25.
juni 1900 havde en alvorlig diskussion med
sognerådsformand E.Thierry om områdets
utilstrækkelige vandforsyning. Der var kun
vandtilførsel et par timer daglig i de nyop
førte dobbelthuse i byggeforeningen »Enig
heden«, hvortil Stauning var flyttet sammen
med 100 andre »udflytterfamilier« fra Nørre
bro. Beboere blev ikke underrettet om forsy-
ningsusikkerheden af Det danske Gaskom
pagni, som stod for vandværket. Thierry
kunne ikke berolige de på Brønshøj Kro for
samlede og måtte bringe en skarp protest
med hjem til sit sogneråd.
Gennemlæsning af protokoller og referater
fra 1899-1900 giver flere sådanne eksempler
på utilstrækkelig tilpasning til tidens nye
landvindinger: manglende udrykninger til
brandslukning, især i nattetimerne, utidssva
rende brandmateriel, for få skolebygninger,
ingen vejbelysning, ingen kloakering, util
strækkelig bortkørsel af dag- og natrenovati
on, utilstrækkelige vejforhold, kun én politi
betjent, utilstrækkelig postomdeling og
ingen telefonforbindelse.
Alle Brønshøj sogns mangler blev sammen
med andre utilstrækkeligheder nævnt i for
bindelse med indlemmelsesforhandlingerne,
og det varede da kun få år inden byplanlæg
ningen og udbygningen med sporvognslinie,
rigtigt brandvæsen, telefon, elektricitet og,
bedre og flere veje, renovation kunne ses og
mærkes i det indlemmede Brønshøj sogn.
Med byplankonkurrencen fra 1908 og den
følgende boligbebyggelse af dels Køben
havns store arealkøb, dels af de mange pri-
vat-udstykkede parceller gik der ikke mange
tiår, før området var egentligt forstadsom
råde på godt og ondt.
114