Previous Page  122 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 196 Next Page
Page Background

Nogle arbejderboliger i Sundbyerne, Valby og Brønshøj

mennesker også i det 21. århundrede. Men

størrelsen på husene og loftshøjderne ænd­

res der ikke på!

Direkte med koleraepedimien som anled­

ning iværksatte lægen Emil Hornemann i

årene 1853-1856 opførelsen af Lægeforenin­

gens Boliger på Østre Fælled med Thorvald­

sens Museums bygmester M. G. Bindesbøll

som arkitekt. Disse boliger, opført til mindre-

bemidlede i dengang friske og sunde omgi­

velser, skulle være et væsentligt bidrag til fol­

kesundheden i byen og et eksempel til efter­

følgelse, og Boderne, som man lokalt kaldte

Lægeforeningens Boliger, er i dag fredede og

istandsatte til fremtidige generationer, men

heller ikke disse huse har fået ændret på de

ydre mål eller loftshøjderne.

Lægeforeningens Boliger er typiske for

Bindesbølls enkle håndværksmæssigt beto­

nede arkitektur, som har skabt en stadig

levende tradition i dansk bygningskunst. På

Christianshavn havde Actieselskabet for

Arbeiderboligers Opførelse allerede året før,

i 1852, med N. S. Nebelong som arkitekt

opført første del af den bebyggelse, Overga­

den oven Vandet 66-74 og 84-88, der i 1981

blev fredet som et godt eksempel på tidligt

dansk filantropisk byggeri, anden del af byg­

geriet stod færdigt i 1858, i begyndelsen med

dampkøkken, vaskeri, badeanstalt m.m.,

senere normaliseret til beboelser med en

standard som byggeriet fra 1852. Ejeren er

stadig det nævnte Actieselskabet for Arbei­

derboligers Opførelse. Springet i gadenum­

rene skyldes, at numrene 76-82 hører til Den

Treschowske Stiftelse fra samme periode.

Den ligger længere inde på grunden og er

også et besøg værd i denne sammenhæng.

Også denne bygning er fredet efter Byg­

ningsfredningsloven.

Der var rundt om i København og på Fre­

deriksberg enkelte andre eksempler på boli­

ger bygget for de mindrebemidlede klasser,

men de var få, og det var først med Arbej­

dernes Byggeforening at der kom gang i

opførelsen af gode og sunde boliger til arbej­

derklassen, et arbejde der lagde de første spi­

rer til de senere offentligt støttede almennyt­

tige eller sociale boligbyggerier.

ARBEJDERNES BYGGEFORENING, SUNDBYERNE.

Ved indlemmelsen af Sundbyerne i 1902 var

boligsituationen for den ny tids industriar­

bejdere uholdbar. Fra gammel tid var bebyg­

gelserne samlede omkring landsbysamfun­

dene Sundbyøster og Sundbyvester, og til­

flyttende, der søgte arbejde på de nye indu­

strier her på Amagers nordlige del lige uden

for Christianshavns volde, hvor magnaten L.

P. Holmblad producerede forskellige varer,

måtte tage til takke med hvad de nu kunne

få af husly. Også herude havde entreprenan­

te investorer påbegyndt opførelsen af etage­

huse som ren spekulation, men arbejderne

på Burmeister & Wain's Skibsbyggeri, der

endnu lå i Strandgade på den grund hvor nu

Unibanks nye hovedsæde Christiansbro er

bygget, besluttede sig for selv at gøre noget

ved sagen.

1 1865 stiftede de Arbeidernes Byggefore­

ning med det erklærede formål at opføre en

række huse med ordentlige boliger til dem

selv og deres familier. Lægerne F. F. Ulrik og

Emil Hornemann, sidstnævnte var kendt

som iværksætteren af Lægeforeningens Boli­

ger og havde iøvrigt skrevet et lille »kamp­

skrift« om arbejderboliger, gik med i Bur­

meister & Wain-arbejderens kamp for gode

boliger, og i 1867-1871 opførtes med H. S.

Sibbern som arkitekt de første 32 huse i Sver-

rigsgade (dengang Nygade), Finlandsgade

(dengang Biilowsvej) samt på Brigadevej.

119