121 / 196
Nils Kristian Zeeberg
man fået øjnene op for nødvendigheden af
anlæg af en ordentlig vandforsyning og klo
akering, ligesom forsvarlig bortskaffelse af
affald fra både latriner og stalde såvel som
alt det øvrige affald, som 130.000 mennesker
producerer, blev et emne der optog sindene.
Byen fik samtidig i 1858 sit første gasværk, i
begyndelsen mest for at anvende gassen til
belysningsformål, og vandforsyningen kom
i drift i 1859. Kloakeringen blev først til noget
hen mod slutningen af århundredet, hvorfor
man heller ikke før kunne begynde at ind
føre f.eks. de ellers kendte vandklosetter.
Endvidere havde man set, at de af byens ind
byggere, der havde økonomisk mulighed for
at forlade byen under koleraen og flyttede
ud på landet i friske og luftige omgivelser,
klarede sig igennem med meget færre syge
og døde, og man erkendte at Københavns
beklumrede og stinkende luft var en trussel
for den enkelte københavners sundhed.
Alligevel lod man spekulanter bygge de
første af de såkaldte lejekaserner udenfor
voldene på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro,
da demarkationsbestemmelserne blev
ophævet. Indholdet af disse var, at alt hvad
der byggedes i en given afstand udenfor
Københavns befæstning skulle kunne ryd
des med kort varsel, så en belejringsstyrke
ikke her kunne finde ly under en belejring,
en situation som København havde været i
flere gange i historien, senest under Eng
landskrigene i starten af 1800-tallet.
HVAD ER EN ARBEJDERBOLIG?
I forbindelse med industrialiseringen opstod
det klassiske arbejderbegreb, og de mange
arbejdere i fabrikkerne, der skød op efter
1840, kunne ikke skaffes husly ved at arbejds
giveren mere eller mindre optog sine folk i
sin husholdning. Samtidig med at antallet af
arbejdere blev større og større, fordi der var
en massiv indvandring fra land til by af land
bobefolkning der ikke kunne få egen jord
eller beskæftigelse i landbruget, ændredes
familiemønstret hos den nye arbejderklasse.
Her var ikke kun tale om ugifte der måtte tåle
tilfældige logier, men også ommænd fra land
et der drog ind til byen for at søge lykken, det
ville sige arbejde og en bolig, og så hentede
kæresten eller konen og den måske allerede
påbegyndte børneflok ind til den store bys
formodede lyksagligheder.
Læser man nærmere om den tids historie
finder man mange eksempler på folk det gik
godt for, og for nogle gik det endda særdeles
godt, men for de fleste var det ikke ligefrem
eventyret de fandt, og en ret stor del udvan
drede i stedet til fortrinsvis Nordamerika.
Enkelte gik helt til bunds i storbyen!
Gode og socialt sindede mænd indså at det
at skaffe folk tag over hovedet ikke harmo
nerede så godt med det private initiativ,
ihverfald ikke hvis det skulle gøres med
fremsyn og en rimelig hensyntagen til de
mennesker, hvis lykke man så at sige havde i
sin hule hånd. Fra gammel tid havde kon
gen traditionelt taget sig af bl.a. Holmens
Faste Stok, det var de folk der arbejdede med
og på Flådens skibe, og tilmed havde man
også indrettet boligerne til disses familier.
Midt i København har vi stadig det under
Christian 4 påbegyndte Nyboder, hvis æld
ste hus er fra netop Christian 4's tid, mens
de fleste i øvrigt er ombygget og forhøjet i
1700-tallet.
I vore dage er det stadig om ikke Flådens
så i det mindste Forsvarets folk der bebor de
gamle gule længer, og netop i disse år plan
lægges en gennemgribende renovering af
Nyboder, så dette charmerende bysamfund
teknisk kan være tilfredsstillende boliger for
1 1 8