Previous Page  107 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 196 Next Page
Page Background

Bent Jørgensen

gen, og derfor udskiftedes også Fredensvej

(blev til Flallandsgade), Gartnergade (blev til

Bøhmensgade), Georgsgade (blev til

Liflandsgade), Godthåbs Allé (blev til

Badensgade), Kirkevej (blev til Englandsvej),

Lille Nygade (blev til Øselsgade), Lille

Vestergade (blev til Grønlandsgade), Ny

Vestergade (blev til Islandsgade), Skolevej

(blev til Walesgade), Smallegade (blev til

Dagøgade), Store Nygade (blev til Sverrigs-

gade), Vestergade (blev til Skotlandsgade) og

Østergade (blev til Frankrigsgade). På sam­

me konto ændredes en hel navnegruppe i det

mellemste Sundbyøster fra træbetegnelser,

således at Ege Allé blev til Rodosvej, Ahorns

Allé blev til Samosvej, Linde Allé blev til

Lemnosvej, Kastanie Allé blev til Kretavej og

Elme Allé blev til Korfuvej.

Nogle af ændringerne er udtryk for respekt

for navne i de områder, som var indlemmet

året før, jfr. Kirkevej og Skolegade i Valby og

Georgsvej på Utterslev Mark. Andre af

ændringerne har nærmest karakter af, at når

man nu alligevel var i gang, kunne man lige

så godt tage en ordentlig mundfuld. Kun

således kan man forklare, at Petersgade blev

til Hannovergade, og at Jacobsgade blev til

Hessensgade, selv om Peter og Jacob ikke

generede eksisterende navne. Tilsvarende

lod man også Bøge Allé blive til Cypernsvej

og Rønne Allé til (del af) Italiensvej, selv om

bøg og røn ikke var i brug i København eller

på Frederiksberg. Ændringerne tjente også

til en vis oprydning i egne rækker. Vester

Mellemvej blev derfor til Gullandsgade,

Øster Mellemvej til Grækenlandsvej (+ et lil­

le stykke af Italiensvej) efterladende Røde

Mellemvej alene på scenen, og Dyvekestræ-

de blev til Minorkagade af hensyn til Dyve-

kes Allé i Eberts Villaby.

Selv om Sundbyernes sogneråd afleverede

en velordnet gadenavnebestand, blev der

dog op igennem 1900-tallet behov for for­

skellige justeringer, først og fremmest frem­

kaldt af saneringer i de meget tæt bebyggede

dele af Sundbyvester og Sundbyøster lands­

byer. I 1926 blev Venusvej og Fischersgade

indlemmet i gruppen af udenlandske geo­

grafiske navne som henholdsvis Polensgade

og Lybækgade, Oliegrensgade blev i 1934 til

Brysselgade, og Ahrensberggade blev i 1940

på samme måde til Alandsgade. Islandsgade

blev endelig i 1951 til Lærdalsgade af hensyn

til det store, da et halvt hundrede år gamle

islandske kvarter omkring Islands Brygge.

Fra de andre indlemmede områder aflevere­

des gadenavnene som de var skabt, og det

måtte efter nogen tid naturligvis føre til

behov for ændringer. Mest radikalt er det

gået ud over den kongelige navnegruppe på

Utterslev Mark. Her er ikke et eneste navn

tilbage. Allerede i 1909 blev Frederiksvej

erstattet af Lille Frederiksborgvej, et navn

der holdt til 1930, hvor det blev ændret til

Klokkemagervej. 11930 får navnegruppen sit

egentlige dødsstød. Da bliver Georgsvej til

Brofogedvej, Valdemarsvej til Blytækkervej,

Thyrasvej til Kandestøbervej, Dagmarsvej til

Drejervej, Christiansvej til Gørtlervej, Loui-

sevej til Bødkervej og Carolinevej til Provste-

vej. Uantastet forblev således kun Alexan-

dravej, der imidlertid angribes i 1946, såle­

des at stykket fra Drejervej nordpå kaldtes

Rebslagervej.

Som det ses, overførtes de allerfleste veje

til den meget store gruppe af veje med gam­

le professionsbetegner, der fra 1930 opbyg­

gedes på Bispebjerg; kun Provstevej falder

delvis udenfor. Tilbage i dag er således i

praksis intet af denne kongelige navnegrup­

pe, idet det sidste stykke af Alexandravej, en

afsnøret stump fra Frederikssundsvej mod

nord lige vest for Lygten, i løbet af 1990'erne

104