104 / 196
Gadenavne i de nye bydele
heds- eller grundejere. Den største af disse
gader var og blev Holmbladsgade, hvilket
svarer godt til L.P. Holmblads førerposition
på Amager i sidste halvdel af 1800-tallet.
Andre gader var Ahrensberggade, Ebertsga-
de, Fischersgade, Geislersgade, Jakob Holms
Gade og Woltersgade efter mere eller mindre
prominente sundbyere. To gader bar kun for
navne som forled og vidner formentlig om
opkaldelse efter grundejeres børn (Augusta-
gade og Carlsgade). Det øvrige navnestof
som fortsatte under Københavns kommune
var ligeledes lokalt forankret: Brigadevej
(adgangsvej til fælleden for soldater, når de
skulle på øvelse), Højdevej, Kastrupvej, Kir
kegårdsvej, Oliebladsgade og Oliegrensgade
(to ejendomme ved Amagerbrogade/ Brys-
selgade), Reberbanegade, Stjernevej (efter
Stjernekroen i Sundbyvester), Strandlodsvej
og Tingvej.
Blandingen af naturgroede og systembe
stemte navne ved storbyens grænse for godt
hundrede år siden er iøjnefaldende, og selv
om gruppenavngivningen blev det helt
dominerende navngivningsprincip, blev det
enkelte, lokalt forankrede navn aldrig helt
udkonkurreret. En anden iagttagelse, som
navnestoffet ved storbyens grænse omkring
år 1900 giver anledning til, er den levende
brug af forskel mellem de forskellige efter-
led. På Utterslev Mark udlægges der kun
strækninger, som får efterleddet vej, og dette
fastholdes, selv om en række af vejene efter
hånden får høj og tæt bebyggelse ligesom det
oprindelige Københavns gader. I Valby får
nogle af den gamle landsbys vejstrækninger
enten efterleddet gade (Asylgade, Langgade,
Nygade og Sankt Jørgens Gade) eller stræde
(Annexstræde, Smedestræde), men hvad der
derudover er kommet til ved århundredskif
tet har fået efterleddet vej eller - i et enkelt
tilfælde - allé (Toftegårds Allé - idet Rahbeks
Allé omend repræsenteret på Valbys grund
er et frederiksbergsk problem).
Grænsen for en bestemt urbaniseringsgrad
aflæst gennem brugen af gade over for vej
ses tydeligst i Sundbyerne, hvor skellet
meget betegnende går midt ned gennem to
af de navnegrupper, som overlades Køben
havns kommune ved indlemmelsen. Grup
pen af gader med udenlandske geografiske
navne er således født med et skel mellem
navne på -gade og -vej. Skellet fikseres for
det meste ved navngivningen, dog hedder
Serbiensgade i begyndelsen Serbiensvej. Ved
udbygningen af navnegruppen fastholdes
efterleddet -vej med ganske få undtagelser
(Oxford Allé, Skotlands Plads). Også navne
gruppen omkring Øresundsvej ligger og
balancerer på bygrænsen med både Drog-
densgade, Hveensvej og Kongedybs Allé
udmøntet stort set samtidigt. Justeringer i
forhold til urbaniseringsgraden kan man
iagttage i enkelte tilfælde i forbindelse med
omdåb af gader, jfr. nedenfor.
ÆNDRING AF GADENAVNENE
I det foregående har jeg søgt primært at fast
holde et øjebliksbillede af gadenavnene ved
indlemmelsen i Københavns kommune. Jeg
har i visse tilfælde udvidet tidsperspektivet
en smule ud, men tilbage står dog både at se
på, hvor gamle de indlemmede gadenavne
var, og på hvordan det videre gik efter ind
lemmelsen i København. Det sidste vil sam
tidig medvirke til at hæve mysteriet ved
rørende en række af de navne, jeg har nævnt,
idet de ikke nu kan findes på noget bykort.
Ved indlemmelsen forøgedes Københavns
kommune med henved 150 nye gadenavne,
og det skulle udvendigt bedømt nok være til