99 / 196
Bent Jørgensen
tallet indtil 1894 en Sankt Jørgens Gade, nu
passagen mellem Østergade (Strøget) og Sto
re Kirkestræde, formelt en del af Nikolaj
Plads. Frederiksberg havde i 1850'erne haft
en Sankt Jørgens Vej, den nuværende Nyvej,
og København fik Sankt Jørgen tilbage i 1899
med Sankt Jørgens Allé. Sidstnævnte har
umiddelbart navn efter Sankt Jørgens Sø. I
Valby skyldes navnevalget nok umiddelbart,
at Valbys første asyl i 1874 fik ny bygning på
denne vej, eftersom Sankt Jørgen er de fatti
ges og forsvarsløses beskytter, men det må
være udefrakommende inspiration, som
omsætter det konkrete asyl til det symbolske
helgennavn. Baggrunden for den ældre
Sankt Jørgens Gade i det indre København
er ukendt.
Storbyen har også influeret på den voksen
de landsbys navnebestand på en anden
måde. I al fald siden 1889 hed den nuværen
de Toftebakkevej Lille Ørsteds Vej. Vejen var
adgangsvej til en række arbejderboliger
opført her, og selve bebyggelsen hører til i
Valbys første ekspansionsfase. En fase som
er karakteriseret ved kampen mellem ekso
tisk landliggeri og behov for arbejderboliger,
og en fase som i tilgift delvis forkrøbler, fordi
den bebyggelsesudvikling, som jernbanean
læg sætter i gang de fleste steder, her dæm
pes ved banens omlægning til Frederiksberg
i perioden 1864 til 1911.
To andre veje i Københavns-området var
ved år 1900 opkaldt efter H.C. Ørsted. Ældst
og bedst kendt den nuværende H.C. Ørsteds
Vej, hvis navn stammer fra omkring 1852;
oprindelig dog kun om stykket mellemAma-
lievej og Fuglevangsvej. På Utterslev Mark
fandtes også fra 1870'erne en Ørstedsvej.
Den blev senere, i 1930, omdøbt til Kork-
skærervej. Den nedlagdes officielt i 1946,
men et rudiment eksisterer stadig som en
kort adgangssmøge, og hjørneejendommen
bærer stadig navnet Ørstedhus. Endelig hav
de der fra omkring 1852 til 1864 været en
Ørstedsgade på det indre Frederiksberg; den
omdøbtes 1864 til Danmarksgade, men er nu
nedlagt og indgår i Codanhus-arealet.
Når Valbys gade opkaldt efter Ørsted får
tilføjet lille, må det skyldes ønsket om at
respektere de to andre navne, eller i al fald
det på Frederiksberg. Navngivningen vidner
med andre ord om Valbys orientering i for
hold til storbynaboen.
Mens landsbyen og stationsbyen kommer
til at udgøre et hele, hænger Carlsberg og vil
labyen på bakken kun mere formelt sammen
hermed. Vejnavnene i villakvarteret er typi
ske for den spæde begyndelse på et villaom
rådes vejnet. Den gård, hvorfra jorden
udstykkes, i dette tilfælde Bjerregård, lægger
navn til områdets første vej, Bjerregårdsvej,
kendt siden 1882. Et andet lokalt stednavn
lægger navn til den næste vej, Søndermarks
vej, kendt siden 1885, og afgreninger bliver
blot kaldt Sidevej, henholdsvis Bjerregårds
Sidevej og Søndermarksvejs Sidevej. Sidst
nævnte får dog andet navn fra og med 1898,
idet hustruen til ejeren og udstykningsentre
prenøren, I.C. Ostenfeld, lægger navn til
Antoinettevej.
På Carlsberg-området stammer navnet
Pasteursvej fra begyndelsen af 1880'erne. Et
klart udtryk for virksomhedens ønske om at
hædre den franske kemiker, hvis forsknings
resultater bl.a. udnyttedes ved ølbrygning.
Navnet Alliancevej i Carlsberg-området sig
ter til et selvstændigt bryggeri, der fra 1869 lå
ved siden af Carlsberg på hjørnet af Ny Carls-
bergvej og Pasteursvej. Det var ironisk nok i
1891 blevet fusioneret med De Forenede Bryg
gerier (Tuborg), men i 1913 solgtes ejendom
men til Carlsberg. Også Trekronersvej (Tre-
kronergade) syd for jernbaneterrænet havde
navn efter et nu længst nedlagt bryggeri.
96