102 / 196
Gadenavne i de nye bydele
Fig. 1. Udsnit afkort i Kraks Vejviserfra 1904 med bebyg
gelsen på Utterslev mark til venstre i billedet. Nordfor Fre-
derikssundsvej dominerer gadenavne efter medlemmer af
kongefamilien, sydfor fuglenavne. Nordvestvej nederst i
billedet ændredekort efter navn til Borups Allé. Dennegade
skulle letteforbindelsen mellem København og det indlem
mede distrikt mod nordvest.
Inden Utterslev Mark indlemmes i Køben
havn, lægges grunden til endnu en navne
gruppe, der skulle få talrige efterligninger
landet over. Status pr. år 1900 (Kraks Vejvi
ser) er navnene Falkevej, Hejrevej, Svanevej,
Tranevej, Ørnevej og Østre Fasanvej. Det er
sidstnævnte navn der er navnegruppens
udgangspunkt, og hermed får man den
besynderlige situation, at fasaneriet i Frede
riksberg Have er ophav til en navnegruppe
på Utterslev Mark og dermed til de såkaldte
pip-kvarterer i hele landet. Udgangspunktet
er adgangsvejen til fasaneriet (Fasangården)
fra Roskildevej, altså det stykke af den
nuværende Søndre Fasanvej, som løber langs
Zoologisk Have. Ved år 1800 var vejen vide
reført til Smallegade/Peter Bangs Vej. Over
for udmundingen her anlagdes i 1883 en for
bindelsesvej til Howitzvej, og i 1884 blev den
forlænget til Godthåbsvej. Den kaldtes Nor
dre Fasanvej og planlagdes forlænget videre
helt til Frederikssundsvej ved Lygten.
Omkring 1895 er vejstykket fra Godthåbsvej
til Hillerødgade kendt under navnet Østre
Fasanvej. Der mangler derefter et stykke
nord herfor helt frem til 1908. Til gengæld
var det nordligste stykke i brug allerede fra
1880'erne. Vejen kendes på denne strækning
fra 1889 med navnet Østre Fasanvej, og selv
om det logiske ville være at kalde netop det
te stykke for Nordre Fasanvej, hvad det også
kom til at hedde i 1919, så var det for så vidt
fornuftigt nok at særmærke det, i al fald så
længe det ikke fysisk hang sammen med den
sydlige del af Nordre Fasanvej.
Ud over disse to navnegrupper rummer
Utterslev Mark ved indlemmelsen også
enkelte individuelle gadenavne: Glasvej
efter en glasfabrik samt H.C. Jensens Vej,
Johansensvej og Plumsvej efter lokale iværk
sættere. Ørstedsvej anser jeg for opkaldt
efter H.C. Ørsted, jfr. ovenfor, og Classensvej
er muligvis opkaldt efter J.F. Classen, i
københavnsk sammenhæng særlig kendt fra
Classensgade og Classens Have. Løve Allé,
kendt fra 1900, har rimeligvis navn efter ejen
dommen Løvenborg, der samme år opførtes
som vejens første bygning på hjørnet af Fre-
deriksborgvej.
Også i andre dele af det gamle Brønshøj
sogn var der opstået vejnavne inden indlem
melsen. Mest storbypræg er der over en lille
navnegruppe fra 1899 i Vanløse, hvor fem
veje får navnene Baggesens Allé, Ewalds
Allé, Heibergs Allé, Holbergs Allé og Oeh-
lenschlægers Allé, og typisk for iværksætter
mentaliteten er navne som Enigheds Allé og
Håbets Allé, begge sideveje til Frederiks
sundsvej øst for Brønshøj by.
SUNDBYERNE
Sundbyerne var så klart den største sammen
hængende bymæssige bebyggelse, som blev
indlemmet i København. Gadenavnebestan
den adskilte sig på markant vis ved indlem
melsen 1. januar 1902 fra situationen i de
vestlige dele, der var blevet indlemmet et år
tidligere. Forskellen aflæses af denne del af
navnebestanden: Badensgade, Belgiensgade,
Bøhmensgade, Cypernsvej, Dagøgade, Eng
landsvej, Fehmernsgade, Finlandsgade,
Frankrigsgade, Færøgade, Grækenlandsvej,
Grønlandsgade, Gullandsgade, Hallandsga
de, Hannovergade, Hessensgade, Islandsga
de, Italiensvej, Kongovej, Korfuvej, Krainga-
99