100 / 196
Gadenavne i de nye bydele
BRØNSHØJ
På Utterslev Mark var fra sidst i 1860'erne
udviklet en egentlig forstadsbebyggelse, der
i 1874 var blevet så stor, at den sognemæssigt
flyttedes fra Brønshøj til det nyoprettede
Sankt Stefans Sogn og således allerede da
betrådte det første skridt på indlemmelsens
vej. Området fik i 1895 egen kirke, Kaper-
naumskirken. Bebyggelsens ældste dele
bestod af nogle huse langs udfaldsvejene Fre-
derikssundsvej og Frederiksborgvej, men nu
blev hele området mellem Lersøen og Frede
riksborgvej og videre vestpå mod Frederiks-
sundsvej bebygget, og inden 1800-tallet rin-
dede ud, fulgte området syd for Frederiks-
sundsvej. Selv om den første bebyggelse, der
endnu i dag delvis lader sig erkende i områ
det syd for Rentemestervej, nu tager sig tem
melig planløs ud og heller ikke var anlagt ud
fra noget overordnet princip, fik vejene ikke
desto mindre navne, som hørte sammen
under én enkelt betydningskategori. De var
alle opkaldt efter kongeparret og deres børn.
Længst mod øst, dvs. nærmest Lygten, lå
Christiansvej og Louisevej, opkaldt efter kon
gen (Christian IX) og dronningen. De udgik
fra den lange nord-syd-gående Alexandravej,
opkaldt efter kongeparrets ældste datter. De
øvrige prinsesser, Dagmar og Thyra, og den
ældste prins, Frederik, den senere Frederik
VIII, havde også veje, som udgik fra Alexan
dravej, mens de yngre prinser Georg og Val
demar måtte nøjes med en lidt fjernere belig
genhed vest for Frederiksborgvej.
Navnegruppen er etableret i al fald ved fol
ketællingen 1870, hvor man finder navnene
Alexandravej, Dagmarsvej, Frederiksvej,
Georgsvej, Thyravej og Valdemarsvej. På
bykortet i Trap: Danmark 2. udg. 1879 er nav
negruppen udvidet med Christiansvej og
Louisevej efter selve kongeparret. Navne
gruppen udvides yderligere inden indlem
melsen i 1901, men den udsættes samtidig
for udvanding. Udvidelsen består af navne
ne Carolinevej, Theklavej og Thoravej,
udvandingen består i, at kun det første af dis
se navne overhovedet kan sættes i forbindel
se med det danske kongehus. Caroline, der
må identificeres med arveprinsesse Caroline
(1793-1881), var nært knyttet til Christian IX
og derfor velbegrundet i navnegruppen; vej
navnet kendes siden 1887. Vejene Theklavej
og Thoravej omtales i vejviseren fra og med
1888, men navnene Thekla og Thora kan ikke
sættes i forbindelse med det danske konge
hus på noget tidspunkt af historien. Vejen
Dortheavej ses på kort fra før indlemmelsen,
men selve navnet er jeg ikke stødt på før lige
efter. Personnavnet Dorthea kan kun sættes i
forbindelse med kongehuset, hvis man går
tilbage til 1400- og 1500-tallet.
Den faste gruppedannelse omkring disse
personnavne må naturnødvendigt være
inspireret fra den store nabo, hovedstaden.
Her finder man med personnavneforled på
Vesterbro Absalonsgade og Valdemarsgade,
begge fra 1859 og senere i 1800-tallet udbyg
get med Svendsgade, Knudsgade (fra 1908
Eskildsgade) og Eriksgade. I 1860'erne
udmøntes nye navnegrupper i København
ved opkaldelse efter historiske personer,
således omkring Niels Juels Gade, Bagge-
sensgade og Ryesgade, men vigtigst som
inspirationskilde for de kongelige navne på
Utterslev Mark er givetvis Dagmarsgade og
Gormsgade på det ydre Nørrebro, begge
givet i 1860 og omkring 1870 suppleret med
Thyrasgade. Som det fremgår af navnet
Gormsgade, sigtes der her til kongelige per
soner fra den allertidligste Danmarkshisto
rie. Nærmere samtiden og ligeledes på
Nørrebro er 1860'ernes Frederik VITs Gade
og Prinsesse Charlottes Gade.
97