103 / 196
Bent Jørgensen
de, Kretavej, Kurlandsgade, Lemnosvej,
Liflandsgade, Lissagade, Lombardigade,
Lyneborggade, Mecklenborggade, Minorka-
gade, Murciagade, Norgesgade, Normandi-
gade, Pommernsgade, Portugalsgade, Rodos
vej, Samosvej, Serbiensvej, Shetlandsgade,
Skotlandsgade, Spaniensgade, Sverrigsgade,
Tyrolsgade, Walesgade, Ølandsgade, Øsels-
gade, Østrigsgade.
Et bredt, men på mange måder ganske
overraskende udvalg af geografiske navne.
Især overraskende ved sin geografiske
spredning og sit udvalg, i nogen grad også
ved de stavemåder, som navnestoffet frem
træder i. Med de anførte navne leverede
Sundbyernes kommune ved indlemmelsen
en meget funktionsdygtig maskine til nyska
belse af gadenavne, og temaet udenlandske
geografiske navne er blevet et kendemærke
for vej- og gadenavne på store dele af Ama
ger. Ved indlemmelsen strakte navneudval
get i afstand helt til Kongo, men koncentrati
onen om Europa er ellers tydelig. Hvad der
imidlertid er særlig karakteristisk for disse
gadenavne er, at de udenlandske lokaliteter
er fordelt i forhold til hinanden nogenlunde
på samme måde, som deres indbyrdes belig
genhed i virkeligheden er. Hvis man forestil
ler sig Danmark placeret i krydset Amager
brogade/Holmbladsgade kommer de fleste
nordiske navne til at ligge omkring eller nord
for dette punkt, de svenske fortrinsvis mod
nordøst. Mod vest ligger de vestnordiske og
syd herfor kommer navnestof fra Skotland,
England og Irland. Mod syd finder man nav
nestof fra det centrale Vesteuropa, dvs. Bel
gien, Frankrig, Spanien, Portugal, og mod
sydøst og øst navne fra det tysk-østrigske
rige, fra Italien og Grækenland og fra Balkan
med senere udløbere langt ud i det fjerne
Asien.
To andre gruppenavnedannelser indgik i
Fig.
2.
Sverrigsgade i Sundbyvesterfik sit navn i 1901.
På den tid var Sverrig en meget udbredt stavemåde af
nabolandets navn. Den er nu velindarbejdet i gadenavnet,
og selv om der har været visse angreb på den, holdes den
nu i hævd og hæges om som en særegenhed ved navne
stoffet. Foto efter vejledning i retskrivning af vejnavne,
Dansk Sprognævn 2001.
den bestand af gadenavne, som fandtes ved
Sundbyernes indlemmelse. Omkring Øre
sundsvej, hvis navn kendes i al fald fra 1880,
begyndte der sidst i 90'erne at udvikle sig en
navnegruppe med relation til Øresund. Tid
ligst er navnene Hveensvej og Saltholmsvej,
begge kendt 1898, og fra 1901 - altså lige
inden indlemmelsen - kendes endvidere
Drogdensgade, Kongedybs Allé, Middel
grundsvej og Prøvestens Allé. I Eberts Villa
by fik de første veje i 1895 navn efter Christi
an II og personer med forbindelse til ham og
hans regeringstid (Dronning Elisabeth,
Dyveke, Hans Bogbinder, Sigbrit, Skipper
Clement, Søren Norby og Torben Oxe). Beg
ge disse navnegrupper udbygges efter
Københavns overtagelse, men i langt mere
moderat omfang end gruppen med de uden
landske geografiske navne.
Sundbyerne overleverede også en række
individuelle gadenavne, hvoraf nogle hører
til de typiske med navn efter lokale virksom
100