106 / 196
Gadenavne i de nye bydele
Fig. 3. Raadstue-Plakat 22. oktober 1927fra Københavns
Magistrat om ændring afgadenavne. Københavns Stads
arkiv.
at overskue. Imidlertid var der, som det alle
rede er fremgået, nogle navne sommeget lig
nede eller rent ud faldt sammen med allere
de eksisterende navne, og set med den sam
lede hovedstads øjne var der i tilgift også alle
navnene på Frederiksberg og i de urbanise
rede dele af Gentofte kommune. I begge dis
se store områder var navngivningen vokset
frem på ganske ureguleret vis og havde i stor
udstrækning taget næring af de samme
inspirationskilder som i de københavnske
brokvarterer og i de nu indlemmede dele.
Der opstod derfor i løbet af den følgende tid
et stigende behov for oprydning blandt ens
eller nært sammenfaldende navne, og i 1911
indgik Københavns, Frederiksberg og Gen
tofte kommuner et samarbejde om at be
grænse antallet af identiske og forvekslelige
navne. Arbejdet måtte i de første mange år
foregå ad frivillighedens vej, for først i 1926
fik kommunen lovhjemmel til at omdøbe
veje mod private vejejeres ønske, men man
ge så naturligvis af indlysende grunde en
fordel i at forvekslingsproblemer blev afhjul
pet.
Gadenavnene i de indlemmede distrikter
var ikke gamle. Ældst var byudviklingen
som nævnt i Sundbyerne. Her finder man i
folketællingen 1860 enkelte husnavne, men
endnu ingen gadenavne. I perioden frem til
folketællingen i 1870 er der nu her tilkommet
i alt fem gadenavne, allesammen i den tæt
test befolkede af Sundbyerne, nemlig Sund-
byvester. Det drejer sig om Fredensvej,
Georgsgade, Nygade, Lille Nygade og Ny
Vestergade. Navnene viser, at folketællingen
ikke er fuldt dækkende, idet Ny Vestergade
forudsætter, at der også findes en Vesterga
de, og begge navne findes da også i den
næste folketælling fra 1880, der i det hele
taget viderebringer meget mere stednavne
stof.
Ved overgangen til Københavns kommune
afleverede Sundbyerne omkring 70 gadenav
ne, hvoraf som nævnt de 47 tilhørte temaet
udenlandske geografiske navne. Disse nav
ne var ved indlemmelsen splinternye og ved
taget så sent som 8. oktober 1901 i Sundbyer
nes sogneråd. Af forhandlingsprotokollen
fremgår der intet yderligere end selve vedta
gelsen, men årsagen til at man ønskede så
omfattende en udskiftning, fremgår til over
flod af de navne, der måtte lade livet. De var
nemlig identiske eller næsten identiske med
navne, som allerede fandtes på stadens
grund. En del af dem endda tydeligvis sim
pelthen opkaldt efter det tilsvarende navn i
København. Af sådanne navne erstattedes
følgende pr. 8/10 1901: Absalonsgade (blev
til Kurlandsgade), Dagmarsgade (blev til
Portugalsgade), Dannebrogsgade (blev til
Norgesgade), Fiolstræde (blev til Færøgade),
Fortunvej (blev til Fehmernsgade), Frederik
VIFs Gade (blev til Spaniensgade), Hvit-
feldstræde (blev til Ølandsgade), Integade
(blev til Lissagade), Kristiansgade (blev til
Pommernsgade), Rolighedsstræde (blev til
Krainsgade), Ryesgade (blev til Murciagade),
Sankt Hans Gade (blev til Tyrolsgade), Val-
demarsgade (blev til Normandigade) ogWil-
lemoesstræde (blev til Shetlandsgade). Også
Frederiksberg blev der taget hensyn til, idet
man omdøbte Biilowsvej til Finlandsgade og
Steen Blichers Gade til Belgiensgade.
For andre af de navne, som blev udskiftet,
kan man nok betvivle, at de var opstået ved
direkte efterligning af de tilsvarende i
København og på Frederiksberg, men lige
fuldt var de jo med til at forvirre orienterin
103