110 / 196
BRØNSHØJ SOGN
INDLEMMELSEN AF NORDVEST
Af Lars Cramer-Petersen
Udbygningen af København udenfor de i
1850'erne sløjfede fæstningsvolde fulgte ind
til 1890'erne ud/indfaldsvejene, Vesterbro
gade, Amagerbrogade, GI. Kongevej, Frede
riksberg Alle, Nørrebrogade og Østerbroga
de. I begyndelsen i nogenlunde samme takt
udad, senere forløb forstadsudbygningen
stærkere mod nord langs Østerbrogade og
mod vest langs Vesterbrogade og ud mod
Frederiksberg Flave.
Nok var Nørrebro tidligt med i udbygnin
gen, men 1898/99 var der endnu ubebygge
de arealer mellem Jagtvejen og den da
værende kommunegrænse ved Lygteåen.
Det var mest private grunde, hvor der sene
re kom boligbebyggelse. Samlede store ube
byggede arealer til f.eks. en ny stor kirke
gård og til et tiltrængt nyt kommunalt syge
hus savnedes.
B E G R U N D E L S E R N E
For i tide at sikre areal til en sådan instituti
onsudbygning, havde Københavns magi
strat på borgmester Borups initiativ, i 1894-
98 foretaget betydelige opkøb af arealer i den
daværende nabokommune: Brønshøj-Rød-
ovre. Københavns arealopkøb gjaldt især
grænseområderne op mod landsbyerne Em-
drup og Utterslev. Hovedinteressen for
grundkøbene var etableringen af en ny stor
kirkegård på Bispebjerg Bakke til aflastnin
gen af Assistens Kirkegård på Nørrebro.
Brønshøj-Rødovre kommune bestod af
dels Brønshøj sogn med landsbyerne Van
løse, Husum, Brønshøj, Utterslev og
Emdrup, dels af Rødovre sogn med kun
Rødovre landsby og opland. Det var kun
Brønshøj sogn, der var på tale som indlem
melsesobjekt. Sognet strakte sig arealmæs
sigt fra nuværende Rødovre Kommunes
østgrænse til forløbet fra Damhussøen,
Grøndalsåen, Lygteåen, Lersøen, Emdrup og
Søborg (Utterslev) Mose mod nord. Området
havde således »naturbestemte grænser«.
Måske derfor havde dette naboområde ind
til sidst i 1890'erne været forholdsvis isoleret
i forhold til Københavns øvrige naboområ
der.
Et yderligere afgørende argument for ind
lemmelsen var, at man måtte være forberedt
på, at en meget omfattende udvikling af bl.a.
Brønshøj-Rødovre Kommune var i gang og
ville komme indenfor få år, og det kunne
give også København problemer. Især den
uplanlagte, diffuse udbygning, der siden
1840'erne havde fundet sted på »Utterslev
Mark« bekymrede Københavns Magistrat.
Her, ved vejgaflen Frederikssunds- og Fre-
deriksborgvej, lå små og store værksteder,
fabrikker, fritliggende etageejendomme,
oplagspladser og kolonihavebebyggelser
helt uplanlagt og rodet mellem hinanden. På
107