146 / 196
SUNDBY OG NATHANAELS KIRKESOGNE OG DE FATTIGE
OP MOD 1900
A f Carl Trock
SUNDBY FÅR KIRKE
Udenfor Christianshavns Volde bredte Ama
ger sig, kirkeligt set var der over midten af
1800-tallet to sogne. Den største og nordlig
ste del hørte til Tårnby sogn med den 700 år
gamle, dog udvidede, kirke og den sydlige,
næsten ganske landlige del hørte til St. Mag
leby sogn.
Her begyndes i Tårnby op mod 1870, hvor
sognepræsten provst P.A.F. Theilade1havde
set sit sogn vokse, særlig midtvejs mellem
Tårnby og Christianshavn. Væksten om
kring kirken var i tiårene 1860-1889 ca. 500
pr. ti-år, men Sundby voksede fra 4.610 indb.
i 1860 til i 1870 6.774 og 1880 til 9.923 indb.
Theilade drog konsekvensen deraf.
Oktober 1868 begyndte en komite at samle
ind til en kirke i Sundby, her var honette folk
med: Etatsråd L.P. Holmblad, den eneste
større fabrikant med bopæl på Amager, gros
serer Chr. Holm, skibsreder O. Petersen i
Kastrup og lærer Villiam Petersen i Sundby-
vester, formand var Theilade. Chr. Holm gav
grundene, først til kirke, siden til præstegård
og 1872 til kirkegård i denmest befolkede del.
Kirken blev velplaceret. Tårnby kirkes ejer,
Københavns Universitet,2gav 14.000 kr., der
til kom 30.000 kr. fra indsamlinger. 6. decem
ber 1869 blev grundstenen nedlagt og 11/12
1870 kunne biskop H.L. Martensen3i konge
familiens nærvær indvie kirken. Der havde
været rigeligt brug for donatorer til kirkens
inventar, især Holmblad gik forrest her.
Der blev også oprettet et nyt fast præste
embede4, godt nok det mindst mulige, et
kapellani pro loco med 600 rdl. i løn, samt fri
bolig i den gamle kapellanbolig i Tårnby, så
den unge præst lærte hvor langt hans sogne
børn hidtil havde haft til kirke og præst
, 1 /i
mil ad veje en stor del af året lidet egnede for
gående. Præsten J.V. Johnsen5var ny i tjene
sten, men duelig til Sundby og det var hans
kone Ida f. Jessen ikke mindre. Året efter blev
kapellanboligen nedrevet og materialerne
genbrugt til en lidt større præstebolig nær
Sundby kirke. Boligen var beskeden men
langt bedre end de fleste beboere i Sundby
havde det; i en henseende delte præstefolke
ne kår med sognebørnene, det ringe drikke
vand.
Ida Johnsen var en handlekraftig dame,
uddannet sygeplejerske, takket være egen
ihærdighed. Hun nedskrev siden erindrin
ger,6om egen indsats og om præstens arbej
de bl.a. med søndage, hvor der foruden
gudstjeneste var mængder af kirkelige hand
linger, der havde folk jo fri og mistede ikke
løn, så der kunne være 15-16 børn at døbe
ved samme lejlighed, 10-12 vielser på én
gang og også samlet begravelseshandling af
flere døde småbørn.
143