John M. Eriksen
svømmelse, der var et engangsfænomen.
Stanken af de forskellige garveprocesser skar
i næsen og var af permanent varighed. Den
har hængt som en dyne over omgivelserne.
Det var baggrunden for, at garverierne alle
rede fra 1780'erne blev karakteriseret som
forurenende. Det skete med udgangspunkt i
den lægevidenskabelige miasmeteori. Ifølge
den blev de skadelige faktorer (miasmer),
der lå til grund for tidens store epidemier,
spredt gennem luftenmed støvet og stanken.
Foruden garverierne blev slagterier, sæbesy-
derier, limfabrikker og oliemøller defineret
som forurenende.16
Miasmeteorien stammede helt fra antik
kens Grækenland og argumentationen var,
at når epidemier kunne ramme mennesker
»med forskellig konstruktion, køn, alder og
levestandard« måtte der være en sygdoms
kilde, der var fælles for alle: luften. Miasme
teorien blev omkring 1860'erne og 1870'erne
afløst af humantoksikologiske betragtninger.
Hermed menes den skadelige påvirkning
forskellige stoffer kan have på mennesket.
Det skete med Pasteurs og Robert Koch's
opdagelse af mikroorganismer og udviklin
gen af bakteriologien.18
Selvomde lægevidenskabelige teorier såle-
Fig.
7.
Luftfoto a f Dansk Chromlæderfabrik på Gadekærvej. Midt i billedet ses garveribygningen og iforgrunden kalk
hus og lagerbygning. Øverst i billedet bag garveribygningen ses stejlepladsen, hvor huderne hænger til tørre. Foto 1949
Københavns Bymuseum.
138