138 / 196
Valbys garverier i miljøhistorisk sammenhæng
Tig. 4. Garvevalkerne på Bjørløws Chromlæderfabrik i
Trekronergade. I de roterende valker blev huderne garvet.
Fra sprækker i valkerne samt fra bukkene, hvor huderne
hænger, drypper vand og garvesyrer ud på gulvet og er
herfra trængt ned i undergrunden. Foto ca. 1948.
Bjørløw var indvandret fra Norge og købte
garveribygningerne efter garver J. Albrecht-
sen. Produktionen begyndte med vegeta
bilsk garvning (lohgarvning) men fra 1904
begyndte Bjørløw at chromgarve huderne.
Samtidig blev virksomheden udvidet, idet
han erhvervede nabogrunden Nygade 4 (nu
Lillegade).
11910 ansøgte Bjørløw om at foretage byg
ningsforandringer i tagetagen. Af en situati
onsplan ses det, at ejendommen var en blan
ding af beboelse og industri, hvilket var
almindeligt på dette tidspunkt. Ud mod St.
Jørgensgade lå beboelseshus, og i gården lå
den to-længede garveribygning. Mellem
denne og beboelsen var opført et skur. På den
anden del af ejendommen, ud mod Nygade,
fandtes et skur og ud til vejen lå en kontor-
og lagerbygning.9Efterhånden som produk
tionen steg, blev pladsen for trang og i 1914
flyttedes virksomheden til Trekronergade
126, hvor de overtog bygningerne efter
skindfabrikken Unikum, der var startet i
1912. Til at starte med blev bygningerne i St.
Jørgensgade anvendt til kontor og lager, men
da alle funktioner nogle år senere samledes i
Trekronergade blev ejendommen afhændet.
I en del af beboelseshuset blev der indrettet
snedkerværksted, mens garveribygningen
indrettedes til malerværksted ogmøbellager.
Skuret blev ligeledes indrettet til malerværk
sted.
De miljømæssige konsekvenser af garveri
virksomheden blev kortlagt ved en forure
ningsundersøgelse i 1989. Der blev påvist en
massiv forurening af især chrom i jord og
grundvand. Grunden blev derpå oprenset,
og her er i dag opført boligbyggeri.10
BJØRLØWS CHROMLÆDERFABRIK I TREKRO
NERGADE
De første år i Trekronergade benyttedes de
eksisterende bygninger, men i 1918 blev der
foretaget store udbygninger. Produktionen
bestod primært af ruskind, hvoraf en bety
delig del blev eksporteret til England. Men
fra 1931, hvor England lavede toldmure for
at mindske importen, etablerede Bjørløw et
garveri i England for at bibeholde markedet.
Med udbruddet af anden verdenskrig blev
eksporten til andre lande yderligere hæm
met, men med besættelsen i 1940 gik land
brugs- og industrieksporten til Tyskland.
Disse forhold betød for Bjørløws Chromgar-
veri en voldsom vækst i produktionen. I
1920'rne og 1930'rne lå den årlige produkti
on på ca. 3.000.000 kvadratfod skind og det
steg til mellem 4.900.000 og 5.600.000 kva
dratfod i perioden 1940-45, hvilket vil sige en
fordobling. Samtidig steg antallet af medar
bejdere fra omkring 50 til næsten 150.
11941 udvidedes fabrikkenmed et nyt kalk
hus og samtidig omlagdes elforsyningen fra
110 volt til 380 volt vekselstrøm, hvilket gjor
de det muligt af øge maskinkraften.1 Vand-
135