135 / 196
John M. Eriksen
at den kemiske garvning med chrom fik
større udbredelse, og omkring 1910 gik man
over til at bruge syntetiske garvemidler.
Med industrialiseringen skete der et dra
stisk fald i antallet af garverier. De tilbage bli
vende blev til gengæld store. Således var der
i 1907 i hele landet ca. 130 garverier, mens
antallet i 1939 var reduceret til kun 24. Det
sidste garveri i København var Øresunds
Garveri, som lukkede i 1985, mens landets
sidste - Fåborg Garveri - lukkede i 1999, og
dermed ophørte gaveriproduktionen i Dan
mark.
De tidligste garveprocesser indledtes med
udblødning af skindene i kar med vand på
gårdspladsen. Herefter blev skindene afhåret
i læsket kalk. I den næste fase - pyringen -
fjernede man kalkrester og løsnede grund
hår ved at lægge skindende i en opløsning af
fugleeskrementer. Dette er baggrunden for,
at et hønsehus gerne var en del af inventaret
på gårdspladsen i garverierne. Denne meto
de var i brug frem til omkring 1910.
Herefter begyndte selve garvningen, hvor
der skelnedes mellem fire forskellige meto
der, alt efter hvilke produkter der var tale om.
Til fremstilling af sålelæder krævedes kraf
tigt skind, som man fik ved at lægge huder
ne i et kar med en opløsning af barkekstrakt
(kemiske forbindelser af phenolkarakter og
sulfit).
Ved fremstilling af lettere skind til finere
fodtøj, handsker og pelsværk anvendte man
alun- eller hvidgarvning. Ved den proces
benyttede man alun sammen med kogesalt,
hvedemel og æggeblommer.
For at få blødt skind til handsker, vaske
skind o.lign. anvendte man fedtgarvning
(semsgarvning), hvor der blev anvendt
mineralske fedtstoffer i form af tran af torsk
eller sælolie.
For at få tyndt skind til at skrive på samt til
bogbind benyttedes pergamentsberedning.
Det er en metode, som ikke er egentlig garv
ning, hvor oftest kalve- eller fåreskind blev
renskrabet, spændt op og tørret for til slut at
pudres med kridt og glittes.
Ved chromgarvning bliver huderne behand
let med en opløsning af basiske chromsalte.
Garveprocessen er i det store oghele den sam
me, men brugen af kemiske stoffer er tydeligt
ændret. Udblødningen foregik herefter i en
valke (roterende tromle) med vand tilsat sva
ge syrer. Ved afhåringen blev anvendt læsket
kalk, der var tilsat natriumsulfid eller arsen-
disulfid. Under denne proces dannes svovl
kalk, der efterfølgende fjernes i en valke med
vand tilsat syre (f.eks. saltsyre, myresyre og
eddikesyre). Inden huderne skal chromgar-
ves valkes de i en saltopløsning bestående af
svovlsyre eller saltsyre (Pick-ling). Garvnin
gen foregår nu i valker i en opløsning af basi
ske chromsalte. Hermed er huderne forvand
let til læder.3
Af de mange garverier i Valby vil følgende
tre store garverier blive gennemgået. Det
drejer sig om Dansk Chromlæderfabrik på
Gadekærvej 8-12, hvor der siden 1870'erne
har været garveri, Lundsteds Garveri i Sme
destræde 2 og endelig Bjørløws Chromlæ
derfabrik på Valby Tingsted 1, der i 1914 flyt
tede til Trekronergade 126.
DANSK CHROMLÆDERFABRIK
Fra begyndelsen af 1870'erne har der været
garveri på Gadekærvej 8-12. De ældste
oplysninger i byggesagen vedrører en tilbyg
ning til en ældre bygning, som blev udført
for garvermester Witter. Under højkonjunk
turen fra midten af 1870'erne til midten af
1890'erne steg produktionen. Dette ses af de
132