John
M.
Eriksen
Fig. 5. Pigmentfarverne blandes og nuanceres på garveri
et i Trekronergade. På billedet sesfarvestofferne, der løber
ned a f siderne på beholderne og herfra ud på gulvet. Det
spild, der er sket herfra gennem den lange årrække virk
somheden lå her, betyder, at farvestofferne med deres ind
hold a f tungmetaller har forurenet undergrunden kraf
tigt. Foto ca. 1948.
forsyningen blev udbygget i 1943 med en
nedgravet vandbeholder og samtidig blev 2
andre vandbeholdere overdækket. Året efter
blev der opført et nyt valkerum.12
Med den stigende produktion skete der
yderligere udvidelser og i 1947 blev de 2
fabriksbygninger forhøjet med én etage. I
1969 blev Bjørløws Chromlæderfabrik over
taget af Garveriet Øresund A/S, der påbe
gyndte garvning af fåre- og lammeskind.
Under arbejdsprocesserne blev der anvendt
petroleum somaffedtningsmidddel før garv
ningen og efter garvningen anvendtes chlo-
rerede opløsningsmidler. Ved garvning af
fåre- og lammeskind indgår der langt flere
processer og kemikalier end ved den traditi
onelle chromgarvning. Garveriet ophørte i
1986, hvor ejendommen blev overtaget af I.C.
Borggren, der renoverede bygningerne og
indrettede kontorer.
Ved en række forureningsundersøgelser i
begyndelsen af 1990'erne konstateredes for
urening i jorden med olie, chrom og chlore-
rede opløsningsmidler. I grundvandet er der
en kraftig forurening med chlorerede
opløsningsmidler.13
GARVERIERNES PÅVIRKNING AF MILJØET
Garverierne har til alle tider sat sit præg på
det omgivende miljø og ikke været nogen rar
nabo. Ved det omgivende miljø tænkes der
her på omgivelserne, arbejdsmiljøet og jord
miljøet.
For den der arbejdede på garveriet var mil
jøet hårdt. Der var tale om et meget fysisk
hårdt og krævende arbejde. I særdeleshed
udendørsarbejdet i gården, hvor huderne
blev flyttet fra det ene kar til det andet i løbet
af garveprocessen. Indtil man fik hård hud
på hænderne var det en smertefuld omgang.
For den nystartede lærling betød håndterin
gen af huderne samt den fysiske kontakt med
de forskellige garveekstrakter, at huden på
hænderne blev helt ødelagt. Huden blev tør
og hård og slog revner. Ved kontakten med
barksyren sveg det voldsomt i revnerne og til
tider hang huden i laser. Arbejdet i gården
foregik i al slags vejr regn, sne og storm. Kun
ved kraftig frostvejr gik arbejdet i stå.14
Indendørs var der høj luftfugtighed ogmeget
136