Previous Page  139 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 196 Next Page
Page Background

John

M.

Eriksen

Fig. 5. Pigmentfarverne blandes og nuanceres på garveri­

et i Trekronergade. På billedet sesfarvestofferne, der løber

ned a f siderne på beholderne og herfra ud på gulvet. Det

spild, der er sket herfra gennem den lange årrække virk­

somheden lå her, betyder, at farvestofferne med deres ind­

hold a f tungmetaller har forurenet undergrunden kraf­

tigt. Foto ca. 1948.

forsyningen blev udbygget i 1943 med en

nedgravet vandbeholder og samtidig blev 2

andre vandbeholdere overdækket. Året efter

blev der opført et nyt valkerum.12

Med den stigende produktion skete der

yderligere udvidelser og i 1947 blev de 2

fabriksbygninger forhøjet med én etage. I

1969 blev Bjørløws Chromlæderfabrik over­

taget af Garveriet Øresund A/S, der påbe­

gyndte garvning af fåre- og lammeskind.

Under arbejdsprocesserne blev der anvendt

petroleum somaffedtningsmidddel før garv­

ningen og efter garvningen anvendtes chlo-

rerede opløsningsmidler. Ved garvning af

fåre- og lammeskind indgår der langt flere

processer og kemikalier end ved den traditi­

onelle chromgarvning. Garveriet ophørte i

1986, hvor ejendommen blev overtaget af I.C.

Borggren, der renoverede bygningerne og

indrettede kontorer.

Ved en række forureningsundersøgelser i

begyndelsen af 1990'erne konstateredes for­

urening i jorden med olie, chrom og chlore-

rede opløsningsmidler. I grundvandet er der

en kraftig forurening med chlorerede

opløsningsmidler.13

GARVERIERNES PÅVIRKNING AF MILJØET

Garverierne har til alle tider sat sit præg på

det omgivende miljø og ikke været nogen rar

nabo. Ved det omgivende miljø tænkes der

her på omgivelserne, arbejdsmiljøet og jord­

miljøet.

For den der arbejdede på garveriet var mil­

jøet hårdt. Der var tale om et meget fysisk

hårdt og krævende arbejde. I særdeleshed

udendørsarbejdet i gården, hvor huderne

blev flyttet fra det ene kar til det andet i løbet

af garveprocessen. Indtil man fik hård hud

på hænderne var det en smertefuld omgang.

For den nystartede lærling betød håndterin­

gen af huderne samt den fysiske kontakt med

de forskellige garveekstrakter, at huden på

hænderne blev helt ødelagt. Huden blev tør

og hård og slog revner. Ved kontakten med

barksyren sveg det voldsomt i revnerne og til

tider hang huden i laser. Arbejdet i gården

foregik i al slags vejr regn, sne og storm. Kun

ved kraftig frostvejr gik arbejdet i stå.14

Indendørs var der høj luftfugtighed ogmeget

136