136 / 196
Valbys garverier i miljøhistorisk sammenhæng
Fig. 3. Bjørløws Chromlæderfabrik i Trekronergade set ifugleperspektiv. Tegning a f Erik Lundwall 1948.
betydelige udvidelser af garveriet i form af
forskellige nybygninger og tilbygninger, der
skete i denne periode. 1 1901 fik virksomhe
den navnet Dansk Chromlæderfabrik, hvil
ket indikerer at man da er gået over til at
anvende chrom i garveprocessen. Garveriet
producerede kalveskind, gedeskind og fåre
skind til punge, bogbind og møbler. Desu
den fremstilledes vaskeskind til handsker og
konfektion.4
Først i 1923 skete der en yderligere udvi
delse, idet kalkskuret blev fordoblet ved
opførelsen af en tilbygning. På dette tids
punkt lå alle garveribygningerne på områ
det ud til Gadekærsvej, mens der på den
bagerste del af grunden var tørreplads. På
gårdspladsen fandtes et hønsehus, hvorfra
man fik fugleeskrementer til renseprocessen
(pyringen). 11924 udvidedes grunden fra de
oprindelige 1.781 m2til 7.855 m2en udvidel
se på over 300 %, og her blev opført en far
veribygning. Frem til midten af 1930'rne blev
der opført nye bygninger på den tidligere
tørreplads.
Fra 1940 og årene frem skete der omfatten
de udvidelser og tilbygninger, der afspejler
den stigende efterspørgsel. Garveribygnin
gen blev udvidet med én etage. Midt på
gårdspladsen blev der opsat en benzinvalke,
idet man nu gik over til at rense huderne
med benzin. Hermed ophørte den traditio
nelle renseproces med fugleeskrementer.
Den stigende efterspørgsel betød, at der alle
rede i 1941 blev opført en tilbygning til gar
veribygningen. De næste udvidelser på gar
veriet fandt sted fra 1944 hvor grunden blev
133