133 / 196
John M. Eriksen
hele det store om råde syd for jernbanen .
Næ rm est stationen an lagdes store b eb oe l
sesejendomm e og hele om rådet omkring
Gammel Køge Landevej afgrænset af V iger
slev A llé, Trekronergade, E llebjergvej og
Ram singsgade b lev ud lagt til indu strikvar
ter. 1 1898 anlagde F.L. Sm ith Valby M askin
fab rik ved Gamm el Køge Landevej og den
blev i 1913 udvidet med et støberi. Desuden
anlagdes i kvarteret Trekroners Bryggeri, og
på det nuvæ rende bu som råde ved Tofte
gårds P lads Stelling s Lak- og Farvefabrik .
Syd for god sbanen ved G åsebæk renden
etab leredes i 1904 D ansk Lak fern isfab rik ,
Kød - og Benm elsfabrikken sam t Vesterbros
Sten tagpap fab rik . I 1907 fly ttede Tuxham
M ask in fab rik til om råd et med adresse på
Trekronergade 122. Foruden disse store virk
somheder etableredes en lang række mindre
indenfor industriområdet.
F lere fak to rer sp illede ind i forb indelse
med etableringen af virksomhederne i Valby.
D er var tale om store og b illige grunde i
byen s udkan t, som sam tid ig var dækket af
en effek tiv in frastruk tu r i form af jernban e
(Valby Station ) og god sbane (V igerslev
Godsstation) sam t sporvogne. Især godsba
nen havde betydn ing , idet der herfra b lev
an lag t sidespo r ind på enkelte af de større
virksomheder.1
In frastruk tu ren s ind flyd else på indu stri
ens lokalisering ses også for resten af byen. I
Vanløse anlagdes de tidligste virksomheder i
om rådet om kring jernban estation en , mens
der om kring Nørrebro station etableredes
virksomheder i området ved G lentevej samt
i N o rdvestkvarteret om kring R en tem ester-
vej. Fra den indre del af brokvartererne flyt
tede en del virksom heder længere ud til de
nye indu striom råder, der opstod om kring
jernban estation ern e. E t eksem pel herpå er
Anker Heegaards Jernstøberi, der i 1898 flyt
tede fra B lågårdsgade til H illerødgade nær
Nørrebros Godsbanestation.
De fo rskellige v irksomheder, deres p ro
duktion og frem stillingsprocesser sam t bru
gen af organiske og uorganiske stoffer har i
dag efterladt kraftige jordforureninger. I det
følgende vil en enkelt branche - garverierne
- blive undersøg t næ rm ere med hen syn til
deres påvirkning af m iljøet, såvel i sam tiden
som for eftertiden i form af jordforurening.
GARVERIERNE
Garverierne blev allerede i 1700-tallet karak
teriseret som forurenende på grund af lug t
generne, og der kom påbud om, at de skulle
ligge udenfor byens volde. Her var garveri
erne fra begyndelsen af 1800-tallet grupperet
i området mellem Vesterbrogade og Gammel
Kongevej, omkring den daværende Rosenå,
der med udløb i Ladegårdsåen (nu Åboule-
varden) løb langs Vordroffsvej og på Vester
bro videre østover syd for Gammel Kongevej
til Stenosgade. H erfra løb den syd over ad
Fig. 1. Gården i Bjørløws Chromlæderfahrik i Set. ]ør
gensgade. I gården ses de åbne kar, hvor huderne lå i
blød. Vedflytning af huderne mellem karreneflød vand
og ekstrakter ud på gårdspladsen. Foto
u.år.
130