132 / 196
VALBYSGARVERIER I MILJØHISTORISK SAMMENHÆNG
Om »de fra Garveriets usunde Stoffer, der frembringer ilde Lugt«
Af John M. Eriksen
INDLEDNING
Industrialiseringen i de indlemmede distrik
ter har på mange områder påvirket miljøet i
form af forurening af omgivelserne. Det gæl
der såvel i samtiden som for eftertiden, hvor
røg har spredt sig over omgivelserne, og
spild er trængt ned i undergrunden. Forure
ning er mange ting og afhængig af hvilken
branche, der er tale om, har de på forskellig
vis påvirket miljøet. Garverierne er ingen
undtagelse og denne artikel handler om gar
verierne i Valby og den jordforurening, som
de har efterladt.
Når garverierne er valgt hænger det sam
men med, at der er tale om en branche, der
allerede tilbage i slutningen af 1700-tallet
blev karakteriseret som forurenende udfra
samtidens normer. De fik tidligt påbud om at
flytte udenfor byens volde, og i nyere tid har
der været en større koncentration i Valby. De
mange garverier i denne bydel hænger sam
men med byudviklingen, hvor bl.a. infra
strukturen i form af jernbanen, gjorde det
muligt at etablere sig i dette industriområde.
Når man i dag skal undersøge jordforure
ningen i et område indledes der oftest med
en historisk kortlægning af hvilke industriel
le og håndværksmæssige aktiviteter, der har
fundet sted. En af hovedkilderne til dette
kortlægningsarbejde er byggesagerne. Fleri
findes et væld af oplysninger om hvilke
typer bygninger og aktiviteter, som har
været en del af den enkelte virksomhed i en
kortere eller længere periode. I byggesagen
kan man følge virksomhedens udvidelser,
ombygninger og nedrivninger. På den måde
kommer man på sporet af hvilke arbejdspro
cesser, der har fundet sted på de enkelte
områder af den pågældende grund.
BEBYGGELSEN AF VALBY-OMRÅDET
Med åbningen af jernbanen fra København
til Roskilde i 1847 blev Valby forvandlet fra
landsby til i første omgang landligger by,
men det var først fra 1890,erne der skete en
egentlig byudvikling. I den gamle bydel
nord for jernbanen opstod en række forskel
lige industrier med bl.a. smede- og maskin
værksteder, garverier og lædervarefabrikker.
Fra 1920'rne og frem etableredes der porce
lænsfabrikker og samtidig steg antallet af
smede- og maskinværksteder i området.
Under opsvinget i slutningen af 1940'rne
opstod der i kvarteret tekstilindustrier,
møbel- og snedkerværksteder og med bilis
mens fremvækst blev der etableret auto
værksteder og tankstationer.
Mens det nordlige område omkring den
gamle landsby voksede frem som en blan
ding af industri og beboelse, skete der en
mere kontrolleret udvikling af bebyggelsen i
129