Valbys garverier i miljøhistorisk sammenhæng
Srtuafior+tfiZn*. 4’500
,
.
n .w .o ji
cj
*
».
-
*
CH ROH LÆ D ER
t
i
.
— r
r
r
r
h r t r
:
n r
: 5 3 5 n r
v r l b n
T R E K P O N E R ^ fiD E NIRI5L6
Mans. -i.Afdt.^ rO
K EK « IHKKIWSKM*4’OTU
B
jhis
Jr-
V D
.
sM# ,
RYfiiifTilUOELS'EAF--------------------- 1-------------— ----_ _ _
Tig. 6. Situationsplan over Bjørløws Chromlæderfabrik i Trekronergade. Langs jernbanen lå fabriksbygningerne, hvor
garvningen skete. Bygning 14 er et tørreskur og på gårdspladsen (13) lige nordfor, var der indrettet stejleplads. På det
te område a f garverigrunden har de garvede huder hængt til tørre, og under denne proces er garveekstrakterne løbet
direkte ned i undergrunden. Situationsplan 1943. Byggesag matr. nr. 535 Valby.
I
tjm vc. "for. y%ric4?o
9
• ' -
/OJOvJutSypHMrp»?,-
/JXiaUAk««
/?
K»rifor6*fr*fy
Gr£or*S
vandsjaskning. Den stigende mekanisering
betødmindre direkte kontakt med syrerne og
samtidig en forbedring af arbejdsmiljøet.
At være nabo til et garveri var ikke altid
lige morsomt. I september 1924 blev Lund
stedt Garveri meldt til politiet for oversvøm
melse af nabogrunden. Fra virksomheden
ledtes spildevandet ud i kloaken, der blev
stoppet til. Det medførte at vand og dynd løb
ud over vejen og ind over kolonihaverne
overfor, hvorefter der også skete oversvøm
melse af lysthusene. Pga. salt og andre
ukendte stoffer i vandet blev afgrøderne i
kolonihaverne ødelagt og samtidig bredte
der sig en »ilde Lugt for de i umiddelbar
Nærhed boende Husbeboere«, som det så
malende beskrives i politirapporten.15
Det hørte til undtagelsen, at spildevandet
fra garverierne flød ud over vejen og ind på
naboejendommene. Til gengæld var gårds
pladsen på garveriet ofte våd, idet flytnin
gen af huderne mellem de forskellige kar
betød at vand og syreholdige ekstrakter løb
ud på jorden. Det samme var tilfældet for de
områder, hvor huderne blev hængt til tørre. I
dag hvor de fysiske spor fra garverierne er
borte, er det i undergrunden man kan finde
sporene efter disse arbejdsprocesser.
Lugten fra garverierne har været den domi
nerende gene, modsat den før nævnte over
137