Previous Page  37 / 199 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 37 / 199 Next Page
Page Background

Kgl. destillerer Niels Holst og laboratoriet

i Rosenborg Have

A f Rolf Dahl

På de næste sider følger historien om kgl. destillerer Niels Holst - eller

rettere det, som det har været muligt for mig at samle sammen om

ham nu, over 300 år efter hans død.

I begyndelsen af 1630’erne blev han tilknyttet det kongelige labo­

ratorium i Rosenborg Have som »thiener« (og kusk og dreng) for den

berømte dr. Peter Payngk. Efter dennes død i 1645 overtog han ledel­

sen af laboratoriet, og som kongelig destillerer var han ansat ved

hoffet under tre konger lige til 1672. Da var hans modstandere fra tid­

ligere tider forlængst døde, eller sad og rådnede op i Blåtårn. Selv blev

han en holden mand - under Københavns belejring i 1659 betalte han

lige så meget til garnisonen som proviantskriveren - og ved sin død 18

år senere efterlod han sig betydelige grundejendomme og en stor bryg­

gergård i Rosenborggade, samt nogle mindre lejegårde.

Men lad os begynde med begyndelsen. Da Christian den 4. i 1606

erhvervede et stort antal grunde nord for byen, var det blandt andet

for at opføre et slot og anlægge en have uden for byens volde. Slottet -

Rosenborg - kan man fremdeles se omtrent som det stod på bygherrens

tid, men haven har gennemgået mange forandringer i de år, der er

gået.

Oprindelig var haven ikke blot en »lysthave«, men i lige så høj grad

en nyttehave. Dermed forstod man den gang ikke alene en køkken­

have, men også blandt andet en medicinsk-botanisk have, hvor man

dyrkede krydderurter, lægeplanter o. a. Til en sådan have var det

sædvanligt, at fyrsten knyttede nogle af tidens førende videnskabs-

mænd og kunstnere. Christian den 4 ., og i øvrigt også hans efterfølger

Frederik den 3 ., danner i så måde ingen undtagelse, og til at behandle

de medicinske planter videnskabeligt knyttedes allerede i 1609 den be­

rømte Peter Payngk, som var både mediciner og kemiker, til haven.

35