85 / 199
drejede sig om de fysiske rammer
.39
I Danmark synes dette aspekt at
være tydeligere i diskussionerne omkring gymnastikkens fremme
.40
Forklaringen herpå kan måske være, at det imperialistiske England
blev mere berørt - både ideologisk og politisk - af militærets behov
end det »lille« Danmark blev, selv efter nederlaget i 1864.
Ved århundredeskiftet forklarede den københavnske skolelæge Axel
Hertel skolehygiejnens gennemslagskraft på følgende måde: »Det er
ganske naturligt, at dette Spørgsmaal er kommet op, thi ved de store
Fremskridt Hygiejnen har gjort i den sidste Menneskealder, træder det
stadig stærkere og stærkere frem, hvorledes vi daglig grovelig forsynde
os imod de simpleste hygiejniske Regler, og hvilke alvorlige Følger
disse Forsyndelser føre med sig saa vel for den enkelte som for Fam i
lien, Hjemmet, ja for hele Samfundet. Jo stærkere og mere forceret
Kampen for Tilværelsen bliver, desto vigtigere er det, at man er i
Stand til at bevare sin Sundhed og fulde Arbejdskraft . . .
« 41
Bag Her
teis forklaringer ligger efter min mening et sidste vigtigt motiv til sko
lehygiejnens udbredelse, nemlig angsten for at børnene som voksne
ville komme til at ligge samfundet til byrde. Dette problem blev stadig
mere akut, fordi den hastige samfundsmæssige forandring, bl. a. ind
vandringerne fra landet til byerne, havde slået de gamle sociale net
værk i stykker. Enhver var sin egen lykkes smed, og blev man syg, var
man ilde faren. Skolen burde i den situation medvirke til, at børnene
både blev psykisk og fysisk rustet til det voksne arbejdsliv.
A frunding
Vender vi nu tilbage til skolen på Enghavevej, er det tydeligt, at arki
tekt Fenger var helt i overensstemmelse med datidens fremherskende
opfattelse af, hvordan en friskole til 1500 elever burde se ud. Når Fen
ger senere er blevet kritiseret for, at hans byggeri var fantasiløst
,42
er
der dertil at sige, at de rammer, der var lagt for skolebyggeriet, ikke
gav mulighed for de store armsving. Hvis Fenger da skulle have haft
lyst til at bryde hermed, hvad der ikke er noget der tyder på. Som sine
samtidige kolleger inden for den skolehygiejniske bevægelse - både
læger, arkitekter og ingeniører - var han politisk konservativ og over
bevist om det samfundsmæssigt nødvendige i at opdrage arbejderklas
sens børn til civiliserede borgere.
Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København
83