86 / 199
Skolehygiejnens moralske sider til trods bør det ikke frakendes bl. a.
Fenger, at han var medvirkende til, at de fysiske rammer omkring en
ikke uvæsentlig del af børnenes opdragelse blev forbedret. Udviklin
gen inden for det kommunale skolevæsen lagde som nævnt også et
voldsomt pres på de private skoler, og også her så man således en
generel højnelse af den hygiejniske standard i løbet af perioden.
Siden Fenger tegnede sine skoler har generationer af københavnske
skolebørn slidt trapperne, hængt overtøjet i midterkorridorerne og
siddet ved pultene i de højloftede og lyse lokaler. Nogle har protesteret
mod skolens orden og disciplin, mange - vel de allerfleste - har delta
get i børnekulturens liv under pultene og på skolegårdens wc’er.
De få spredte kildeoplysninger vi har viser, at da skolerne blev byg
get, oplevedes deres budskab om orden, renlighed og disciplin ikke
som de rene selvfølgeligheder af eleverne. I dag er det nok de færreste
elever, lærere og forældre, der tænker nærmere over de fysiske ram
mers udformning. De borgerlige dyder er blevet en del af den almin
delige samfundsmæssige moral - de findes i alle andre institutioner,
som børnene stifter bekendtskab med, de findes i hjemmet og i arbejds
livet. Hermed være naturligvis ikke sagt, at de er 100% akcepteret af
alle børn - langt fra. At det forholder sig således er blandt mange an
dre ting et resultat af det budskab, som generationer af skoleelever har
modtaget gennem skolens undervisning og fysiognomi.
N ing de Coninck-Smith
HENVISNINGER OG NOTER
1. København 1840-1940 ved Axel Holm
og Kjeld Johansen. Udgivet af Køben
havns Borgerrepræsentation. Kbh.
1941, s. 306 og 476-477, samt diverse
årgange af Beretning om det kjøben-
havnske Skolevæsen.
2. Kjøbenhavns Kommuneskoler 1846-
1903. Udgivet ved foranstaltning af
Kjøbenhavns Magistrat. Kbh. 1906.
3. Kjøbenhavns Kommuneskoler 1846-
1903. Skolen ved Østre Gasværk.
4. Samme. Skolen ved Enghavevejen.
5. I betragtning af, hvor stor en betyd
ning det københavnske skolevæsen har
haft for skolevæsenet i resten af lan
det, er det påfaldende, så lidt der er
skrevet herom. »Grundbogen« er Joa
kim Larsen: Bidrag til Kjøbenhavns
84