![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0083.jpg)
og ingeniører den helt afgørende indflydelse på udformningen af de
mange nye skoler i København i anden halvdel af det 19. århundrede.
Det kan forklares ved, at skolehygiejnen på sin vis gav et videnskabe
ligt grundlag for det berettigede i at formidle de borgerlige dyder,
orden, funktionsdeling, renlighed og selvdisciplin, til arbejderklassen
og dens børn.
Men det kan også forklares med den ændrede opfattelse af barnet,
som den borgerlige ideologi var bærer af. Barnet opfattedes ikke læn
gere som en voksen i kimform, som ville folde sig ud af sig selv. Der
imod opfattedes barndommen som en selvstændig periode i menne
skets liv, med en egen fysisk og psykisk udvikling. Barnet kunne følgelig
ikke blot udsættes for samme behandling som de voksne, men havde
krav på en selvstændig behandling og interesse fra læger eller skole
myndigheders side. Denne nye opfattelse fik i første omgang konse
kvenser for overklassens børn, men fra slutningen af 1870erne var det i
stadig voksende omfang børn fra de dårligst stillede sociale lag, der
interesserede skolehygiejnikerne.
Det samfundsmæssige grundlag for skolehygiejnens gennemslags
kraft var den voldsomme stigning i antallet af skolesøgende børn fra
de lavere sociale lag i København. Hermed var det givet, at det måtte
blive arbejdet med at skabe det nødvendige antal skoler, der kom til at
stå i forreste række i kommunens skolepolitik. Samtidig vakte de
mange meget fattige og syge børn, som man ikke kunne undgå at be
mærke på de københavnske gader eller læse om i avisen, både medynk
og forfærdelse. Tog man ikke greb om problemet, kunne man frygte,
at disse børn blev ofre for usædelige og umoralske tanker, som de ideer
den nye socialistiske og socialdemokratiske bevægelse havde fostret.
Skolehygiejnen var således en del af den udbredte filantropiske be
vægelse, som fandtes i det københavnske borgerskab i perioden. Denne
bevægelse havde så stort et omfang, at kommunen kunne støtte sig
dertil med sindsro. Bespisningen af de fattige skolebørn forblev således
på private hænder igennem hele perioden.
Det er nærliggende at forbinde den skolehygiejniske debat med
spørgsmålet om de senere værnepligtiges helbred og evne til at for
svare fædrelandet. I den engelske skolehygiejniske debat var det mili
tære og racehygiejniske aspekt mere fremme, end det tilsyneladende
var tilfældet i den del af den danske skolehygiejniske debat, som
Ning de Coninck-Smith
82