beskaffenhed, at de var rustede til at opholde sig ude i regn og sne.
Efter flere indvendinger mod denne overdrevne frisk-luft-dyrkelse be
gyndte kommunen i midten af 1880erne at lade en mindre del af skole
gården overdække
.27
Arbejdsstillinger og renlighed
Den skolehygiejniske bevægelse legitimerede sine krav til skolernes
fysiognomi dels gennem fremlæggelse af læge- og naturvidenskabelige
forskningsresultater, dels ved at slå til lyd for det berettigede i at civi
lisere den rå - i betydningen uciviliserede - arbejderklasse og dens
børn. Inden for områderne lys og luft var det de humane og natur/
lægevidenskabelige betragtninger, der dominerede. Går man derimod
over til debatten om arbejdsstillinger og renlighed, havde de moralske
og opdragende argumenter overtaget. Undersøgelser af børnenes ar
bejdsstillinger havde godtgjort, at rygskævhed og nærsynethed måtte
være resultater af, at børnene og bordene ikke passede sammen.
At det var andet end dårlige rygge og øjne denne debat handlede
om, vidnede diskussionen i 1874-75 om inventaret til skolen i Prinsesse
Charlottesgade om. Skoledirektionen havde ønsket at indføre et nyt
inventar; det gamle inventar var firemandsborde og -bænke, om hvil
ket det hed, at det »i flere Retninger (er) skadeligt for Børnenes Sund
hed, og desuden umuliggjør en gjennemgribende god og energisk
Disciplin og Orden i en Klasse
.« 28
Derfor havde skoledirektør Holbech
været en tur i Stockholm for at se på svensk skoleinventar, tegnet efter
de nyeste skolehygiejniske principper. Herefter havde det svenske in
ventar - enmandspulte - og det norske inventar - tomandspulte -
været afprøvet i to københavnske skoler. Skoledirektionen henstillede,
da forsøgene var afsluttet, til Borgerrepræsentationen, at man valgte
det norske, der ikke var helt så pladskrævende som det svenske. Fra
det svenske system ønskede man at overtage det forhøjede kateder,
idet dette ville lette lærernes opgave med at overvåge eleverne.
Herefter lod man arkitekt Hans Holm tegne det nye inventar, der
med mindre forbedringer forblev standardinventaret i kommunens
skoler i perioden 1875-1900. Ser man nøje efter på tegningerne, vil
man se, at Holm - og skoledirektionen - havde valgt at lade afstanden
mellem bord og bænk være ca. 10-12 cm. Hermed havde man sikret
Ning de Coninck-Smith
78