for 1. afdeling forsvarede i 1889 skolebyggeriet således: »Det maa i
Forbindelse hermed være mig tilladt at nævne, at naar man saa ofte
taler om, at vi bygge for overdaadigt, saa er dette neppe begrundet.
En Bygning med de Dimensioner, med de store Vinduer, med de Mur
piller, som en Kommuneskole maa have, vil, hvor økonomisk der end
bygges, altid gjøre sig gjældende mellem sine Omgivelser, som oftest
ligge de jo endnu i de ubemidlede Kvarterer, stundom blandt mindre
godt byggede Huse. Dette kan ikke være andet. Men om en Luxus, der
kunde borttages ved vore Skolebygninger, er der ikke Tale . . .
« .18
Hvordan børnene oplevede at blive undervist i institutioner, der ad
skilte sig totalt fra de fysiske rammer, de ellers kendte til, er ikke godt
at vide. I en- eller toværelseslejligheder var det jo ganske umuligt for
4, 5 eller
6
børn og voksne at holde pinlig orden og renlighed. Des
værre har kun meget få af de københavnske friskole- eller betalings
skoleelever skrevet deres erindringer
19
og datidens skolefolk interesse
rede sig heller ikke synderligt for, hvad børnene mente om skolen.
Vores viden om »kultursammentød« i skolen må derfor hovedsage
ligt basere sig på lærernes vidnesbyrd om børn, der i deres øjne ikke
opførte sig, som man skulle. Følgende »scene« udspillede sig i en
drengeafgangsklasse i betalingsskolen i Prinsesse Charlottesgade på
Nørrebro i sommeren 1901 - i hvert fald hvis vi skal tro klassens nye
klasselærers referat i protokollen. Historien viser, hvordan ikke alle
børn fandt, at skolens krav om orden, renlighed og disciplin var de
selvfølgeligste ting i verden. Om drengen »Nakskov« bemærkede lære
ren således: ». . . Nakskov er i ualmindelig Grad næsvis og trodsig.
Han mener, at han ikke behøver altid at have sit Tøi paa et og samme
(af mig ham anviste) Sted. »Hvad skulde jeg det for?« siger han og
samme Dag, som det derefter er ham strengt befalet at anbringe det
paa det ham anviste Sted, forsynder han sig igen mod forbudet - med
Overlæg
. . .«. Samme Nakskov nægtede i øvrigt at være ordensdux,
med den bemærkning at han ikke brød sig om det
.20
Skolebyggeri og skolehygiejne
Lokaliseringen af skolerne var ikke blot et arkitektonisk virkemiddel.
Det var også et resultat af skolehygiejniske overvejelser, som netop i
disse år havde en stor indflydelse på skolernes fysiognomi. Hertil kom
Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København
7
*
75