HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

resten af århundredet. Dels skulle skolerne ikke kunne anklages for at

være medvirkende til, at børnenes helbred blev yderligere undergra

vet, dels skulle bygningernes budskab have en moralsk og civiliserende

indflydelse på børn fra fattige hjem i København. Skolen skulle bringe

orden, renlighed og disciplin ind i børnenes liv. Og samtidig skulle

respekten for viden og skolegang indskærpes

.13

Hvordan løste datidens arkitekter nu denne opgave? Skolernes

grundplaner er fra de allertidligste skoler i 1840erne helt symmetriske

og velordnede. Klasser lå f. eks. i Østre Betalingsskole (nu Sølvgades

skole) fra 1847 symmetrisk omkring trappeafsatsen, og symmetrien

prægede også facaden. Dagligdagen i skolen var præget af orden,

funktionsdeling og renlighed. Børnenes tøj, madkasser og bøger skulle

placeres på faste steder, maden skulle indtages i skolegården eller i

rummet i kælderen, bordene stod i snorlige rækker. På legepladsen

herskede de lige linier, og ingen kunne undgå at få øje på affalds

kurvene.

Placeringen af funktionærboligerne på skolerne skulle tjene til at ro

og orden blev opretholdt, eller som stadsarkitekten udtalte i 1890, da

der var tale om at fjerne funktionærboligerne fra skolerne for at skaffe

flere undervisningslokaler: »Det maa dog have sin Betydning for

Orden og Disciplin, at selv udenfor Kontortiden Inspektøren eller

Viceinspektricen med et Øjebliks Varsel kunne være tilstede person

ligt, at enhver støjende eller højrøstet Lyd i Skolen vanskelig kan

undgaa at tiltrække sig den enes eller den Andens Opmærksomhed.

Gjælder det i Landbruget med Rette, at det »Er Herrens Øje som gjør

Studen fed«, saa gjælder det vel ogsaa med Hensyn til Skolegjernin-

gen, at Inspektørens stadige og opmærksomme Tilsyn med Lærere og

Elever er af største Betydning, hvis Inspektøren lever for og i sin Gjer-

ning, og at dette Tilsyn lettes ham i høj Grad ved at han, før nogen

ved det, kan være, hvor han mindst ventes . . .

« .14

Inspektøren og vice

inspektricen kunne således overvåge legepladserne fra deres lejlighed,

hvilket lettedes af, at der ingen »krinkelkroge« var. M .h .t. placering

af lærer/indeværelser tog arkitekterne hensyn til, at så mange klasser

som muligt skulle kunne overvåges fra dørtærskelen. Glasset i den

øverste halvdel af alle skolernes døre taler også deres tydelige sprog om

den overvågning og kontrol, børn og lærere daglig var udsat for.

Respekten for viden og skolegang blev fastholdt gennem bygninger

Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København