73 / 199
pligtige alder, en borgerskole, som mindst skulle være på linie med de
kommunale friskoler eller en højere pige- eller drengeskole (dvs. bl. a.
latinskoler).7 Endvidere førte de lokale skolekommissioner tilsyn med
privatskolernes elevlister, lærerpersonale, undervisning og eksamen.
Fra 1844 og til 1870ernes midte skete der således en »lovliggørelse«
af de private skoler i København, men meget tyder på, at der til trods
herfor alligevel fandtes en del ulovlige skoler - de såkaldte smugskoler
- der i form havde rødder tilbage til det gamle lærermoderprincip.
Gamle koner eller enker samlede således en lille skare børn fra nabo
laget omkring sig og lærte dem de mest elementære færdigheder samt
bibelhistorien og deres egen børnelærdom. For forældrene havde
smugskolerne den fordel, at de lå i nærheden af hjemmet, og at man
her kunne få passet og undervist flere søskende samtidig, uanset at
nogle af dem endnu ikke var fyldt 7 år. Sandsynligheden taler også
for, at lærere og bestyrere af disse skoler ofte så igennem fingre med
børnenes forsømmelser. De var jo økonomisk afhængige af at stå på
god fod med forældrene.
Disse »ulovligheder« trivedes i smugskolerne, men også i autorise
rede private skoler - især i skoler ude på broerne.8For lidt mere end
man skulle betale i de kommunale betalingsskoler - fra 1876 1 kr.
månedlig - havde forældrene således mulighed for bedre at disponere
over børnene, end de havde, hvis de satte dem i en offentlig skole. Her
idømtes forældrene en mulkt, hvis barnet i større udstrækning for
sømte uden tilladelse.
Hvor stort omfanget af smugskoleriet var i 1880erne og 90erne kan
man ikke ud fra det bevarede materiale i skoledirektionens arkiv sige
noget om. B l.a . fordi skolerne jo var hemmelige, og man altså ikke
havde tal på børnene. Nogle blev dog opdaget af skolekommisssio-
nerne eller af privatpersoner og indberettet til skoledirektionen. Af
disse sager kan vi se, at skoledirektionen fra midten af 1880erne reg
nede smugskolerne for et mindre problem. Det var tilsyneladende i høj
grad børn, der af fysiske eller psykiske årsager havde svært ved at
klare sig i de kommunale skoler, som blev undervist her. Endvidere
fandtes fortsat nogle opsynsskoler, hvor en ældre kvinde passede og
underviste 5 -10 børn under den skolepligtige alder.9
Faldet i antallet af smugskoler skyldtes sandsynligvis, at kommunen
efter den nye reform af skolevæsnet i 1876 dels var gået i gang med at
Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København
71