72 / 199
ning, som de fik, er viden om udviklingen af byens skolevæsen vigtig.5
Som bekendt blev tvungen almen skolegang fra 6 -7 års alderen og
indtil konfirmationen indført i 1814. I 1844 blev den københavnske
skoleordning genstand for en revision, der bl. a. havde til formål at
opnå kontrol med antallet af skolepligtige børn og deres skolegang.
Byen blev inddelt i skoledistrikter og eleverne delt mellem offentlige
fri- og betalingsskoler, hvis de ikke gik i private skoler. Privatskolerne
kom nu også til at stå under skoledirektionens tilsyn, ligesom fattig
væsnets skoler, der først blev nedlagt i 1870ernes begyndelse. De
berygtede aftenklasser blev nedlagt i løbet af 1850erne, og samtlige
elever i de københavnske skoler gik herefter i halvdagsskole, dvs. enten
fra kl. 8 til 12 eller 13 til 18. Hermed mente skoledirektionen at have
taget tilstrækkeligt hensyn til børnearbejdet.
Selvom der i årene herefter blev opført 3 betalingsskoler og 3 nye
friskoler kunne kommunen kun med store vanskeligheder opfylde sko
lernes lokalebehov som følge af det stærkt stigende antal skolepligtige
børn. På Nørrebro var der indtil 1874 kun 2 offentlige skoler, og på
Vesterbro blev den første kommunale skole bygget i 1879. Den første
offentlige skole på Østerbro blev opført i 1884-85. Afårsberetningerne
om det københavnske skolevæsens tilstand fremgår da også, at byen
vrimlede med private skoler, hvoraf langt den største del var ganske
små med 10-20 elever.
Hvor mange børn, der under disse forhold slet ingen skolegang fik,
er svært at sige. Ifølge årsberetningernes oplysninger var der, f. eks. i
1870erne, tale om 12-13% af de skolepligtige børn, og langt de fleste
af disse boede ude i brokvartererne. For årtierne efter giver årsberet
ningerne desværre ingen oplysninger herom, måske et tegn på at
fænomenet var overvundet - eller også fordi man bevidst søgte at
minimere problemet.
Private skoler var altså ikke kun forbeholdt overklassens børn. Ta l
lene viser, at indtil 1876 gik over halvdelen af de skolesøgende børn i
private skoler, og mellem 1880 og 1900 faldt tallet fra 44% til 11 % .e
De private skoler havde en meget forskellig karakter, og i et forsøg på
at ensrette dem og bringe dem mindst på »højde« med kommunens fri
skoler indførtes i 1847 en institutbestyrer/inde-prøve, som samtlige
private skolebestyrere skulle indstille sig til. Den var gradueret efter,
om man ønskede at bestyre en opsynsskole for børn indtil den skole
Ning de Coninck-Smith
70