HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

et yderst tungtvejende argument, nemlig de stigende grundpriser i

København. Skolerne skulle helst bygges på grunde, som kommunen

ejede i forvejen, eller som var billigt til salg. Og derfor kom så mange

skoler til at ligge i yderkvarterer eller på områder, hvor det ikke var så

attraktivt at bygge, f. eks. op ad Assistens Kirkegård. Men det betød

samtidig også, at for en del børn blev skolegang en begivenhed, der

foregik isoleret fra børnenes daglige miljø. Selvom der ikke på dette

tidspunkt fandtes en egentlig byplanlægningslov for København

,21

så

var skolebygningernes placering et skridt på vejen til, at byen gradvist

blev inddelt i forskellige aktivitetszoner. Beboelse for sig, arbejde for

sig og skolegang for sig. Man genkender her funktionsdelingen og

ønsket om orden og symmetri, som var så udtalt i den herskende ideo

logi i perioden.

Den skolehygiejniske bevægelse kom oprindelig fra udlandet, fra

Tyskland, Schweiz og Østrig og kan spores tilbage til 1840erne. I 1856

satte skolehygiejnen sine første spor i dansk skolelovgivning, idet Rigs

dagen vedtog en lov, der pålagde alle landets sogne at sørge for det

nødvendige antal skoler bygget efter bestemte hygiejniske forskrifter.

Opmærksomheden var især rettet mod lys- og luftforhold i klasserne

samt retirade- og legepladsforhold

.22

I 1860erne foretog bl. a. lægerne Emil Hornemann og A. G. Drach-

mann undersøgelser af sygelighedsforholdene blandt piger og drenge i

de højere københavnske skoler. Også teknikere, som arkitekter og

ingeniører, blandede sig i debatten

.23

I 1880erne og 90erne intensive

redes den skolehygiejniske debat, dels som følge af nye videnskabelige

opdagelser - børnesygdommene bl. a. - dels som følge af den eksplo

sive vækst i antallet af skolesøgende børn og afledt deraf behovet for

nyt skolebyggeri.

Fremlæggelsen af nye rystende forskningsresultater om sygelig

heden i de højere pige- og drengeskoler i København i 1881 var således

den direkte anledning til, at Rigsdagen nedsatte en skolehygiejnekom-

mission i 1882. Kommissionens medlemmer indhentede oplysninger

om sygeligheden hos 30.000 børn fordelt over hele landet fra alle so

ciale klasser. Heraf fremgik det, at 1/3 af drengene var syge og 2/5 af

pigerne. Og jo lavere socialt lag, jo større sygelighed. Hos drengene

var kirtelsygen mest udbredt, hos pigerne blodmangel

.24

Kommissio

nen udarbejdede et udkast til en skolehygiejnelov, som dog aldrig kom

Ning de Coninck-Smith