79 / 199
/
til realitetsbehandling i Rigsdagen. Nedsættelsen af skolehygiejne-
kommissionen betegnede en nyudvikling inden for skolehygiejnen; det
var ikke længere kun overklassens børn, der stod i fokus. Interessen
omfattede nu børn fra alle sociale lag, og her vejede de fattigste børn
tungt, alene af den grund at problemerne her var størst og flest.
Igennem hele perioden var det emner som lys, luft, renlighed og
arbejdsstillinger, som stod forrest i den skolehygiejniske debat. Spørgs
målet om, hvordan problemerne skulle løses, blev derimod besvaret
på forskellige måder afhængig af økonomi og udviklingen inden for
såvel læge- og naturvidenskaberne som de mere teknisk betonede
videnskaber.
I pagt med datidens dominerende videnskabsideal - positivismen -
foretog skolehygiejnikerne et utal af opmålinger af lysforhold, af
luftens sammensætning og af forholdet mellem elevernes lemmer og
inventarets mål. Således nåede man i slutningen af 1870erne frem til,
at forholdet mellem vinduer og vægge burde være
1
:
6
, og at lyset
altid skulle komme fra elevernes venstre side. Vinduerne skulle være
firkantede og sidde så højt som muligt. Dette gav ikke bare det bedste
lys, men forhindrede også eleverne i at blive forstyrret af livet uden for
skolen. Der blev også drevet en del forskning i udviklingen af gas
brændere, der ikke gav et uroligt og flakkende lys
.25
Den natur- og lægevidenskabelige udvikling aflæses særlig tydeligt
i diskussionerne om skolernes beliggenhed og om luftforholdene i klas
serne. Indtil 1870erne holdt den ældre miasmatiske smitteteori stand;
lægerne mente således, at det var fra jorden og dens uddunstninger at
smitten kom. 1856-loven indeholdt derfor nøje bestemmelser m .h .t.
skolernes beliggenhed, og det var ikke uden problemer at få Borger
repræsentationen til at godkende placeringen af Kapelvejens skole på
en del af den gamle kirkegårdsjord bag Assistens Kirkegård i 1878.
Men da skoledirektionen 10-15 år senere ønskede at placere Jagtvejens
skole, Hellig Kors skole og Hans Tavsensgades skole på det samme om
råde fremkaldte dette ikke de store indvendinger
.26
Nu havde lægerne
nemlig forladt den miasmatiske smitteteori til fordel for teorien om, at
smittebakterier spredes gennem luften. Afledt heraf blev det især ud
luftning i timerne og i frikvartererne, som kom i centrum. Der blev
forsket meget i ventilationsanlæg, og børnene blev pålagt at gå ned i
skolegården i hvert frikvarter. Uanset at deres tøj ikke var af en sådan
Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København
77