71 / 199
Lad os tage en rundtur i en tilfældig valgt skole, nemlig Friskolen
på Enghavevejen. Den var tegnet af Ludvig Fenger og opført i årene
1894-95 på det yderste Vesterbro på en fritliggende grund ejet af kom
munen. Skolen havde fire etager med fuld kælder og udnyttet tag
etage. I stueetagen var der indrettet bolig for inspektør, viceinspektør
og skolebetjent samt lærer-lærerindeværelse og et kontor til inspektø
ren. På hver af de tre følgende etager fandtes 8 klasseværelser og en
midterkorridor, med skabe til overtøj og madkasser. Klasseværel
serne, som var beregnet til 36 elever, havde en gennemsnitlig størrelse
på ca, 42 m2 med en loftshøjde på ca. 3,5 m. Lyset kom fra et stort
vindue i klassens venstre side eller fra to gasbrændere. Inventaret be
stod af 18 to-mands pulte, et kateder, der var hævet ca. 12 cm over
gulvet, en sort tavle på stativ, et dobbeltskab, et vaskebord og en
spyttebakke. Samtlige døre i bygningen var forsynet med glas i øverste
halvdel.
I kælderen fandtes dels rum til det sindrige opvarmnings- og udluft
ningssystem - deraf de mange skorstene på taget - dels bespisningsrum
til de børn, der blev bespist på skolen af diverse velgørende forenin
ger. Endvidere var der et skolebad, køkkener og pigekamre til funktio
nærboligerne.
Skolen var delt med et lodret snit i en drenge- og en pigeafdeling.
Snittet fortsatte ud på legepladsen, som var stor - 823 m2 - hvoraf kun
de 65 m2 var overdækket (beregnet til 5-600 børn). På hver af de to
asfalterede legepladser var der »1 Udtræksvandhane, 1 Kasse til Mad
papir, 2 Fejeskarnsbeholdere, ca. 117 løb. Fod Bænk (35 m) og 1
Træ«.4 Desuden var der retirader med tremmedøre og glas i taget.
Endelig fandtes et gymnastikhus, hvor drenge og piger undervistes ad
skilt i gymnastik.
Af ydre var der tale om en stor massiv murstensbygning af røde
sten, forsynet med en »Sgraffitto-frise« under gesimsen. Frisen, som
løb rundt om hele bygningen, forestillede stjernetegnene. Byens våben
- de tre tårne - prydede forsiden og indgangsdørene. Hele indgangs
partiet havde iøvrigt en slående lighed med indgangen til en kirke.
Skolevæsenets udvikling i København fra 1844 til ca. 1899
For at forstå hvorfor skolerne i 1880erne og 90erne fik den udform-
Stadsarkitekt Ludvig Fengers skoler i 1880ernes og 90ernes København
69