56 / 237
5 4
Gunnar Olsen
borgerskabet. Mændene, der havde adgang til rigsrådet,
skulle have denne adgang for deres livstid. Efter deres
død skulle de 32 mænd vælge efterfølgeren.97
Dette viser tydeligt nok, at de 32 mænd ingenlunde var
en demokratisk forsam ling. Det var ikke det jævne bor
gerskab, der fik lod og del i byens styre. Det var penge
aristokratiet, der nu fik den politiske indflydelse, deres
økonomiske magt berettigede dem til. Men det betød dog
et brud på det snævre rådsstyre, der så ofte havde ført til
et udpræget klikevæsen. Borgerstyret i sin nye form hvi
lede trods alt på en bredere basis end det tidligere råds
styre.98
Borgernes indsats
Københavns belejring var en prøvens og en prøvelsernes
tid for borgerne; de bestod prøven, og de udholdt prøvel
serne. De ydede ikke en uafbrudt heroisk indsats gennem
de to år, og de kæmpede ikke af rent idealistiske grunde.
De kæmpede for konge og fædreland, for byen, for deres
frihed imod vold og undertrykkelse, men de kæmpede
først for dem selv, deres kone og børn, deres hjem - og
deres penge. De ville ikke selv underkastes den skæbne,
der var overgået hele det øvrige land med udplyndringer
og m ishandlinger. Selvopholdelsesdrift og fædrelandskær
lighed gik hånd i hånd.
Nu og da, navnlig i augustdagene 1658, gik begejstrings
bølger over staden, som utvivlsom t greb vidt om sig. Men
den skønne begejstringens tid skyllede bort og gav plads
for lange tider med afsavn og nød.
Ofte spores utilfredshed hos borgerne, nu og da kan de
vige temmelig langt fra pligtens lige vej. Da svenskernes
beskydning for alvor tager fat i september 1658, må bor
gerne fritages for de mest udsatte poster, »eftersom vi