Previous Page  52 / 237 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 237 Next Page
Page Background

5 0

Gunnar Olsen

gene hos de højlærde (professorerne), for at soldaterne

kan få deres underholdning. Hvis de ikke vil udlægge pen­

gene, skal de uden skånsel have så mange officerer eller

soldater, som deres anpart er til, og han skal desuden

sørge for, at officerer såvel som soldater får kammer og

seng, såvel som staldrum til deres heste.86

Når soldaterne fik penge i stedet for kvarter, måtte de

for egen regning indlogere sig hos folk. V isse ting tyder

på, at det var mindrebemidlede, der fik en indtægt på

denne måde. På grundlag af indkvarteringslisterne fra de­

cember 1659 udarbejdedes en ny liste over dem, der var

skrevne for indkvartering; om de udeladte hedder det:

»Andre fattige borgere, som her for deres ringe middel ej

er indførte, og ej nogen til traktement kan holde, eftersom

at de selv intet have, de har dog af hollænderne og af vores

egne soldater til logemente somme 3, somme 2 og somme

1, hvilket falder dem mere end tungt nok«.87

Havde borgerne ryttere til indkvartering, kunne de også

selv vælge, om de ville give hø og havre til hestene eller

give penge, så foderet kunne købes af soldaterne.88

Undertiden kunne indkvarteringssystemet svigte. I juli

1659 befales det straks at skaffe kvarterer til 17 holland­

ske soldater, der ingen kvarterer havde kunnet få.89

Særlige omstændigheder kunne gøre sig gældende, så­

ledes befaledes 2. februar 1659, at soldaterne skulle have

kvarterer langs voldene, nær deres poster, så enhver kun­

ne være beredt på deres post, hvis noget fjendtligt på­

kom.90 Og 24. september 1659 påbydes, at rytteriet, der nu

skal reduceres til 300 mand, skal indkvarteres hos bryg­

gere og bagere, for at de des bedre kan holde deres klæder

og våben tørre, når de kommer hjem fra vagten; andre

steder kunne man formodentlig ikke fyre ordentligt op.91

Om forholdet mellem soldaterne og deres værter forly­

der kun lidt. Et eksempel på slet behandling nævnes i de­

cember 1659, da det hedder, »at afdøde Knud Vandkiggers