Borgerne under belejringen
51
hustru har udjaget en soldat, som siden af kuld skal være
død og ihjel frossen«. Borgmestre og råd tilholdes i denne
anledning at sørge for, at garnisonen bliver tilbørligt ind
kvarteret og får husly, »så de ikke herefter, som hidtil
sket er, skulle af frost og kulde fordærves og ganske gå til
grunde«.92
Privilegiernes udstedelse
Den 10. august havde borgerne fået løfte om nye privile
gier, og disses indhold var fastsat i store træk. Men løftet
var ikke nok for borgerskabet. I samme øjeblik den øje
blikkelige fare var overstået, takket være hollændernes an
komst den 29. oktober, fandt borgerne det hensigtsmæs
sigt at minde kongen og rådet om løftet og kræve dets
snarlige opfyldelse. Den 30. oktober mødtes majaktivi
sterne sammen med lavenes oldermænd, og mødet resul
terede i en ny henvendelse. Heri hedder det, at løftet om,
at København skal være en fri rigsstad og en fri rigens
stand, snarest må opfyldes, »helst i denne besværlige tid,
thi enhver tro patriot gerne så, at alting måtte gå vel til«,
og det hedder videre, »så tvivles ingenlunde på dets fort
gang og i hvad måde, sådant ske skal«. Dernæst kræves
de 32 mænd valgt og sat i funktion, for at der kunne væl
ges en mand, der kunne have fri adgang til kongen og
sammen med ham og rådet deliberere om landets bedste.93
Tonen i henvendelsen sagde tydeligt nok, at man ikke
gjorde klogt i at sidde den overhørig, men de utålmodige
borgere måtte dog vente en tid endnu, før de så deres krav
opfyldte. Ved juletid var det klart, at svenskerne ville
storme, og forberedelserne til at afslå stormen optog nu
alles tanker og lagde beslag på alle kræfter. Blev den ikke
afslået, havde privilegiespørgsmålet unægtelig også m in
dre interesse.
4*