57 / 237
Borgerne under belejringen
5 5
ugerne skulle se, at nogen af vores tro borgerskab skulle
komme til skade«, sikkert ikke uden indtrængende fore
stillinger fra borgernes side." Det skete vel også, at bor
gerne ligefrem stak af fra deres poster. Den 25. september
bliver tømrernes oldermand sat i Blåtårn, fordi han havde
været borte fra arbejdet en nat, og samtidig hedder det, at
nogle af tømmermændene ikke lystrede kommando.100
Senere må der gives borgerne i almindelighed en hen
stilling om at passe deres poster.101 Borgere må straffes,
fordi de har forsømt at ise.102 Mange vred sig hårdt under
indkvarteringens byrder, andre søgte energisk, som tid
ligere nævnt, at udnytte situationen til egen fordel. Ja, der
var endog mange overløbere, som gik til de svenske, hvil
ket »er åbenbare af de mange navne, der blev slået på vip
pen eller galgen, som står på Amagertorv, mange op-
skrevne på blikplader, men flere antegnede på papir«.102
Men kan alle disse brist undre, er det andet og mere, end
hvad der træffes til alle tider på alle steder i lignende situ
ationer?
Det var vel ikke det satte borgerskab, der øvede de store
militære bedrifter. Det blev åbenbart aldrig kommanderet
mod fjenden, men det havde altid lejlighed til at melde sig
frivilligt. Da borgerne i januar 1660 skulle levere heste
med sadler og pistoler, »eftersom vi en importante anslag
haver«, hedder det: »Dersom og nogen borger selv lyst
haver at ride med, skal det stå ham frit for«. Det drejer
sig formentlig om de lange strejftog ud på Sjælland, som
nu blev foretaget, togter, der stillede overordentlig store
krav til mandskabet, så man må i hvert fald have regnet
med en vis militær duelighed hos borgerne, eftersom de
blev budt med til dem.104
Frivillige fra håndværkerkompagnierne sammen med
studenterne synes at have taget flittigt del i den første
belejringstids udfald. Desuden gik et stort antal borgere,