63 / 237
K Ø B E N H A V N S B E F Æ S T N I N G
U N D E R
S V E N S K E K R I G E N
Af THØGER BANG
Betragter man en plan af Københavns befæstning år 1600,
ser man en harmonisk formet forsvarsring af middelalder-
type, og en plan af fæstningen nogle hundrede år tidligere
ville se omtrent ligesådan ud. Betragter man et kort af
Københavns befæstning år 1700, ser man igen en harmo
nisk formet forsvarsring, men nu af baroktype med store
bastioner og omsluttende et større område, og et kort af
fæstningen halvandet hundrede år senere ville se omtrent
ligesådan ud. I det mellemliggende århundrede skete en
lang række sukcessive ændringer af fæstningen, og midt
under dette hamskifte indtraf den alvorlige prøvelse år
1658-59. Vi skal i det følgende beskrive de anlæg, hvorom
kampen stod i disse år, hvorledes de var blevet til, og
hvilke umiddelbare følger krigen fik for dem.
Københavns befæstning er tidligere behandlet af G. F.
Lassen i den udmærkede bog »Documenter og Actstykker
til Kjøbenhavns Befæstnings Historie«, København 1855
(i det følgende forkortet til »Lassen«), af hvilken især må
fremhæves redegørelsen for Christian IV’s nybefæstning
af byen 1606-24. Rækken af arbejder og projekter, som
førte til Ny-Københavns befæstning ca. 1650 med den
nye Østervold, er klarlagt af Vilhelm Lorenzen, især i for
bindelse med den fortjenstfulde udgivelse af »Haandteg-
nede Kort over København 1600-1660«, København 1930
(forkortet »V.L.«, evt. efterfulgt af kortnummer) og fort