S_EtVendepunktiKøbenhavnsHistorie

Københavns befæstning under Svenskekrigen

Medens man lagde megen vægt på den rette konstruk

tion af voldens yderside, bekymrede man sig lidet om dens

inderside. Man kom op på volden, som man bedst kunne,

og vitterligt eksisterende ramper til voldgangen er sjæ l

dent indtegnede på fæstningsplanerne; at dømme efter

jordfund har skråningen ofte været stærkt udjævnet. Før

svenskernes storm på byen beordres, at borgerne skal an

skaffe sig issporer, så at de lettere kan komme op ad vol

dens vinterglatte inderskråning.

I det følgende benyttes nogle steder gamle måleenheder.

Længdeenheden er en rode å 12 fod, og den kan med til

strækkelig nøjagtighed sættes til 3,77 m. Om det er

»rhinsk mål« eller »sjællandsk mål«, er ligegyldigt til vort

formål, da forskellen er mindre end 1 %. Ved fortifika-

toriske arbejder benyttedes ofte decimalinddeling, men

det blev normalt gjort således, at den nævnte rode deltes

i 10 decimalfod, som igen 10-deltes (se f.eks. Freitag:

»Architectura militaris«, Leyden 1631). Det kan nævnes,

at alle de kort i V.L., som har målestok i roder eller ube

nævnt målestok, benytter det her omtalte rodemål (de ved

kortgengivelserne anførte vejledende målestokstal afviger

indtil 25 % fra det rette).

I beskrivelsen af fæstningen vil Christian IV’s frem

skudte forskansninger ved Søerne kun blive omtalt i for

bindelse med krigshandlingerne. Da de imidlertid på de

gamle kort fylder meget på grund af deres store udstræk

ning, kan der være grund til at fremhæve, at deres volde

var ubetydelige. Benytter man som mål for et fæstnings

anlæg det samlede rumfang af jorden i dets volde, bliver

forskansningslinien sådan noget som Vs af den fæstnings

linie, danskerne forsvarede i 1658-59; målt med samme

målestok bliver denne igen kun ca.

x/z

af den udbyggede

fæstning år 1700.

Hos mange vil ordene »Københavns gamle volde« vække

associationer om vejrmøller og om rig bevoksning. Der var