68 / 237
6 6
Thøger Bang
mange møller på volden under Svenskekrigen. Medens
møllerne vist tidligere havde ligget uden for byen, begyndte
de ca. 1620 at rykke op på de af Christian IV byggede
bredere jordvolde, og da svenskerne kom, var der henimod
en halv snes møller på volden (naturligvis liggende såle
des, at voldgangen ved brystværnet var fr i). På de bastio
ner, mod hvilke den svenske belejring rettedes i 1658, blev
de nedrevet, men de øvrige bevaredes under krigen, og det
kan nævnes, at da man i august 1659 havde bygget en lille
bastion ved Vandkunsten, blev dens indre uanset krigs
situationen bortskødet til mølleplads. Plantevækst var der
derimod ikke meget af. Voldene var græsdækkede - på de
strækninger, hvor der arbejdedes, dog vel ikke - og måske
med nogen buskvækst ved graven. I begyndelsen af belej
ringen blev der givet ordre til, at det lange græs på yder
siden af voldene skulle slås (så man kunne have helt frit
overblik over skråningerne). Under belejringen havde
svenskerne let ved at skaffe grene til faskiner og skanse
kurve, medens man i fæstningen så godt som udelukkende
var henvist til at bruge forhåndenværende nyttetømmer
til befæstningsarbejderne. Efter krigen begyndte man
nogle steder en organiseret beplantning på voldene, dog
selvfølgelig således at brystværn og yderskråninger var
fri, og først efter at fæstningen reelt var nedlagt, fik den
det tornerosepræg, som gamle fæstningsanlæg ofte har.
Fæstningen deles naturligt i en række sektorer, som er
vidt forskellige med hensyn til deres bygningshistorie og
med hensyn til den rolle, de kom til at spille under krigen.
Den følgende beskrivelse er derfor delt op i fem afsnit,
nemlig linierne ved Kalvebod Strand, Vestervold, Øster-
vold, Kastellet og Christianshavn. Men beskrivelsen må
opfattes som en helhed, dels fordi grænserne mellem de
nævnte sektorer ikke er helt skarpe, og dels fordi fæno
mener, som var fælles for en større del af fæstningen, for
at undgå gentagelser kun er beskrevet for det område,