69 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
Q7
hvor de var mest udprægede. Problemet om vandforsynin
gen til gravene var dog så væsentligt, at det er fundet ret
test at beskrive det i et særligt slutafsnit.
Linierne mod Kalvebod Strand
Denne del af fæstningen ville man ikke på forhånd til
lægge særlig betydning, og det var den mest uregelmæs
sige del, men det skulle blive det afsnit, der under stormen
blev sat på den alvorligste prøve.
Vandet strakte sig sydfra i en bugt ind over det nuv.
Nationalmuseums grund, og de linier, der skal betragtes,
omsluttede bugten, idet de fulgte strandkanten langs nuv.
Frederiksholms Kanal og Stormgade til Hovedbrandsta
tionen (se kortet fig. 2 ). Forsvarsanlæggene her blev byg
get som en del af Christian IV’s befæstning 1606-25.
På Slotsholmen begyndte befæstningsarbejderne 1607
med anlægget af nogle »Rundeele« (bastioner). Langt den
vigtigste af disse var hjørnebastionen B, som - i forhøjet
tilstand - er bevaret i det såkaldte Bryghus. Det er ikke
meget galt at sige, at denne bastion alene rummede lige så
meget murværk som samtlige middelalderlige fæstnings
tårne og -mure ved København. Den er beskrevet af Char
les Christensen (HM K 3 II), men dens historie rummer
en del gåder.
I sin form er det en bastion med oreillon’er, d.v.s., at
den forreste del af hver flanke danner et beskyttelsesfrem
spring for de på den bagved liggende del opstillede flan
keringskanoner. På denne måde opnåede man på hver
flanke velbeskyttede skydeskår til to kasematkanoner. Det
er en bastionstype, der tilhører 1500-tallet. Den var god,
hvis kanonerne kunne skyde lige på langs ad en stor fæst
ningsmur, thi så kunne to kanoner (evt. kun en) sikre
muren mod adgang ved opstilling af stiger eller på anden
måde; til systemet hører derfor også, at nabobastionens
5
*