73 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
7
1
svækkelse, som voldstrækningen led ved denne private
kongelige vej ud til »hendes Kiærlighed, Vores elskelige,
kiære Gemals, Dronningens Have« (nuv. T ivoli). Det er
dog muligt, at nedkørselen på et eller andet tidspunkt
flyttedes til halvbastionen G (ved nuv. Hovedbrandsta
tion ), men voldstykket lå i hvert fald uden grav med en
vejterrasse ud mod den lave strand.
Halvbastionen G er omtalt i afsnittet om Vestervold.
Foran dette vigtige hjørne, hvor de stormende sven
skere i 1659 nåede op på den danske volds brystværn, byg
gede Christian IV en skanse S på en opfyldning i det lave
vand. Den lå ved den nuv. Tivoliindgang mod Glyptoteket.'
Selv om den egentlig bør forstås i forbindelse med retren-
chementslinierne på Vesterbro, kan det være rimeligt at
omtale den her. Ligesom disse er den på belejringskortene
afmærket som et permanent befæstningsanlæg, grønt, i
modsætning til alle udenværkerne foran Vestervold, som
er brune. På nogle kort (f.eks. V.L. XIII, der må dateres
til hen i 1650’erne) viser den sig som en mere diffus halvø
(på V.L. XXIII skyldes det diffuse udseende en sammen
klæbn ingsfejl), medens det ældste kort, hvor halvøen fore
kommer (V.L. XII), tydeligt viser den som et fortifikato-
risk anlæg, og på et kort fra belejringen (Krigsark.,
Stockholm) er der med rødt markeret stensætninger; ge
neralplanen af 1649 (V.L. XVIII) lader endda skansens
fundamenter gøre et brud på den ellers overalt i projektet
angivne regularitet af gravene, men det kan dog tænkes
at skyldes en fejl ved kortets farvelægning. H. U. Ramsing
har ment, at der på dette sted - hvor jordundersøgelser er
omsonst, da det er midt i den senere stadsgrav - skulle
have været en ejendommeligt formet naturlig halvø, men
de grunde, han anfører (KHT I, s. 27), falder bort med det
ovenfor nævnte. Skansen var forfalden før Svenskekrigen,
og dens voldrester blev hverken fra dansk eller svensk side
udnyttet, og fra dansk side søgte man kort før stormen at