79 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
7 7
helhedsafstandene, var hver bastions grundplan at be
tragte som en enkeltopgave. Opførelsen af voldene strakte
sig over en lang årrække, under hvilken de forskellige
partier sukcessivt blev udført, og detailprojekteringen af
de forskellige dele er først sket efterhånden, men selv
følgelig lå der visse helhedsideer bagved.
I 1607 påbegyndtes Jarmers Bastion, og dette tidlige
tidspunkt har måske hidraget til, at bastionen er temmelig
lille. At den springer så lidt frem, skyldes også dens be
liggenhed på det skarpe voldhjørne, man har ved alle ba
stionerne iagttaget reglen om, at vinklen i spidsen (sail-
lanten) skulle være 90° eller lidt mere (»fransk« eller
»spansk« system ).
Nord for den ligger Hahns Bastion, som byggedes 1618—
19; den var lille, men stærkere fremspringende, idet den
med den nævnte 90°-regel var anlagt efter normerne for
en »Plat Form«, d.v.s. en bastion midt på en ellers for lang
lige linie. Det lå dybt i bevidstheden, at der her var en ret
linie (nuv. Nørrevoldgade), allerede tegneren af det ældste
kort (V.L. I), hvor de gamle mure endnu findes, har på
denne strækning brugt lineal, og kun på eet kort, V.L. V,
er der angivet en vinkel på volden. Men dette kort er også
dilettantisk, Christianshavns kanal er lagt på skrå, og
originalkortet viser, at linierne er tegnet efter en del vak
len; det er lidt urimeligt, når kortet i B.B. udnævnes til
»grundkort«, og det antydes, at det viser det kendskab,
kongens ingeniører havde til København i 1624.
Nørreport blev flyttet ved 1656 (se afsnittet om Øster-
vo ld ), og den af Christian IV her byggede bastion omdan
nedes da til den nye Østervoldtype. Det gamle porttårn
kom til at ligge midt i bastionen og blev snart helt begra
vet i jorden, idet der - vist 1659 - opførtes en forhøjet
midterskanse, en »kat«, og volden nogle år efter krigen
yderligere forhøjedes. Tårnet blev genfundet 1854, da man
i forbindelse med ruinen af det gamle indre tårn anlagde