8 2
Thøger Bang
byen skyder en svag højderyg ud over nuv. Vesterport Sta
tion og Trommesalen, og at terrænet herfra skrånede
jævnt ned mod vandet. Denne skråning lå åben ud mod
stranden, kun med nogle rester af mure og haver fra for
stadsbebyggelsen, og kunne beherskes fra de danske ka
nonpramme. I den følgende tid skulle disse blive meget
generende for svenskerne og bidrog sikkert væsentligt til,
at de senere angreb foretoges oppe på højderyggen.
Den 13. august gjorde danskerne det første udfald og
ødelagde de på dette tidspunkt ret spæde svenske arbejder.
I anden omgang angreb svenskerne over en bred front
på højderyggen. De beskyttede deres arbejder med span
ske ryttere, og der fremstod i denne omgang en hel linie
fra A til B, og nu lykkedes det dem også at placere et bat
teri C mod den endnu svagt beskyttede Vesterport, fra
hvis spir de blev beskudt af danske falkonetter (små ka
noner) . Desuden fik de, i eller ved de gamle danske retren-
chementer ved stranden, placeret et batteri mod stykpram
mene. Skyts fik svenskerne fra provinserne på den anden
side Sundet (Halmstad).
Danskerne lå heller ikke på den lade side. Tøjhuset
rummede rige skytsbeholdninger, bl.a. beregnet til flåden,
og man fik efterhånden bragt det i position på volden. Der
arbejdedes på ravelinerne og palisaderingerne foran disse
og foran volden, og desuden fik man efterhånden bygget en
»dækket vej« med glacisformet brystværn foran den an
grebne vestfront. Den dækkede vej gav en skjult forbin
delseslinie foran graven og gav mulighed for over en bred
front at gå frem til udfald. Den gik ofte under den tyske
betegnelse »verborgener Gang«, og det har i forskellige ny
ere skildringer af krigshandlingerne givet anledning til for
vekslinger med Løngangen ved Vandkunsten.
Den 23. august foretog danskerne »Generaludfaldet«,
hvorved den anden svenske angrebsorganisation blev øde
lagt. Det er i denne anledning, at Manley skriver (ed. Lon-