87 / 237
Københavns befæstning under Svenskekrigen
8 5
hen til L. Så vidt var belejringsarbejderne uangribelige
for danskerne.
Angrebet zigzaggede videre frem langs OP. De beskyt
tende skanser var bygget på sædvanlig måde, d.v.s. ganske
små (10-15 m i kvadrat inden for ildlin ien), kraftigt pali
sadeværnede, og således at gravene om dem indgik i løbe
gravene. Henimod begyndelsen af oktober indledte sven
skerne et koncentrisk angreb mod Jarmers Bastion IV. En
skanse (»Leiis im Pelz«) blev omsider bygget ved Q, efter
at danske udfald flere gange havde ødelagt det påbegyndte
anlæg; det var ved denne skanse, at general Jacob de la
Gardie blev dræbt (ifølge et kort i Krigsark. Sth .). Sam
tidig var en stærkt traverseret (med tværvolde) løbegravs
forbindelse ført ad dæmningen mellem Søerne (nuv. Gyl
denløvesgade), og et værk (»Naaswijs«) - som forgæves
blev angrebet af danskerne - byggedes her. Beskyttet af
denne skanse blev der på denne ende af dæmningen M
(uden for venstre rand af figuren) opstillet 10 stk. svært
skyts, som herfra på 200 m ’s afstand kunne beskyde Jar
mers Bastion. Samtidig skubbedes værkerne frem mod
Vesterport, hvor skansen R (»ultimus reductus«) anlag
des; i afsnittet om gravene er omtalt den risiko, et svensk
attentat mod Vesterportkammen ville indebære for vand
standen foran Jarmers Bastion. I de sidste uger af belej
ringen konsolideredes løbegravsnettet foran Vesterport
til den på figuren viste skikkelse; danskerne forstyrrede
stadig, og bl.a. erobredes skansen R under et udfald ved et
håndgranatangreb.
De danske befæstningsarbejder mellem Vesterport og
stranden er omtalt ovenfor. I første halvdel af september
byggedes ravelinen V mellem Vesterports og Jarmers Ba
stioner; det er bemærkelsesværdigt, at den er større og
mere regelmæssig end de i første omgang byggede rave->
liner II og III. Den lå gunstigt (smign. højdekurverne), og
styrkede den svage Jarmers Bastion, da angrebets tyngde