92 / 237
9 0
Thøger Bang
periode bliver volden netop flyttet på denne strækning.
Planen var uheldig med hensyn til placeringen af Øster
port og tilslutningen til et svagt udenværk af Kastellet.
I 1642 begynder en ny arbejdsperiode efter en ændret
plan, og Hans J. Schiørt kom til at stå for arbejdet. Han
bibeholdt de sydligste tre fronter af den forrige plan, så
man tør antage, at de var bragt til nogenlunde fuldkom
menhed; dog er det tvivlsomt, om tilslutn ingen til den
gamle vold ved Nørreport var i orden. Men fra »det Bul
værk ved K.M. Have« (punkt A, i nuv. Sølvgade, ud for
anlægget foran Kunstmuseet) blev den tidligere vold er
stattet af en ny fæstningsbue, drejet noget mere mod nord
(den øverste punkterede lin ie). Konkaviteten ved A viser,
at man ved nyanlægget ville læmpe sig efter det allerede
forhåndenværende. Den nye linieføring betød en udvidelse
af byen, idet det nordlige af nuv. Nyboders område blev
inddraget. Man har næppe i detailler overvejet tilslu tn in
gen til Kastellet, da arbejdet på dette nærmest var gået
i stå. Bastionsfronterne blev længere end de ældre, ca.
300 m, og bastionerne noget mere fremspringende, men
stadig temmelig små.
Der blev arbejdet effektivt på denne voldlinie, og
Schiørt fik udbetalt store beløb. I 1647 begyndte man at
benytte den nye Østerport 0 (DSB’s transformatorstation
ved Nyboderskolen angiver nu dens p lads). Porten selv
var en simpel, men solid, tømmerpassage gennem volden,
ved de senere voldarbejder angives konstruktionens bred
de til »IR 5f 3z« (d.v.s. ca. 54^ m ). Kongen har måske følt
porten som et tilbageskridt fra hans ungdoms pragtglade
portbygninger med spir og skulpturer, men den var effek
tiv og havde den fordel, at voldens brystværn uhindret
passerede hen over den. Den var ikke noget usædvanligt
for tiden, Eylend v. Bellisiren (»Niederländisch Festung«,
Dresden 1632) anbefaler tømmerporte, og skriver »Hier
aus erscheinet, dass Pforten, die von köstlichen Arbeiten,